lørdag den 5. oktober 2013

FC Barcelona kamp på Camp Nou

Ikke så megen tid til at skrive indlæg lige nu, men find billederne her:

https://picasaweb.google.com/110473625069328576847/201310Oktober?authkey=Gv1sRgCP6L9O7yorjUrAE#

mandag den 29. juli 2013

Den Blå Planet, Amager Strandpark, Segway, Operaen og Parken

I dag var vi en tur i Den Blå Planet - som jo egentlig er Danmarks Akvarium der er flyttet fra den gamle placering i Charlottenlund til spritnye omgivelser på Amager. Det er et superfint sted, som dog i denne tid lider lidt under for høj popularitet og dermed ekstremt mange mennesker - men det var vi selvfølgelig forberedte på.

Specielt deres store hajbasin er ret imponerende








Efter nogle timer i Den Blå Planet kørte vi hen til Amager Strandpark - egentlig blot for at kaste nogle sten i vandet, men det viste sig at man også kunne leje Segways, så det blev Christoffer og jeg nødt til at prøve (igen).










Derefter kørte vi et lille smut hen omkring Holmen og Operaen - mest fordi vi nu var rimelig tæt på og jeg ville gerne lige opleve Operaen "up close". Der er også et blevet et fantastisk miljø på Holmen - der var fuld af aktive unge mennesker, og man kan se at bygningerne er omdannet til nye formål.

Benjamin havde et ønske om at se Parken udefra, så den blev vores næste mål. Det bragte os på en fin køretur igennem byen, hvor vi jo passerede Christiania, Nyhavn - ja og så fik vi også snakket lidt om den amerikanske ambassade da vi kom dertil - og hvorfor det nu er nødvendigt med ambassader i fremmede lande.

Man kan jo ikke bare lige komme ind og se Parken - men det vidste vi godt på forhånd, så det blev bare et kig på den enorme bygning udefra.

Du kan se alle juli-billederne her:

fredag den 26. juli 2013

Døndalen, Helligdomsklipperne og Hammershus


Vi tog hen til Døndalen for at gå ind og opleve vandfaldet, vel vidende at der jo nok ikke ville være så voldsomt meget vand eftersom det jo har været en lang tørkeperiode. Det var en dejlig vandretur, og vi havde én af Søren Sillehoveds bøger med os, så vi blive inspireret til at vandre noget længere ind i Døndalen for at opleve endnu mere.


Derefter kørte vi hen til Helligdomsklipperne. Vi fik kun opleve en enkelt af klipperne, for det var ved at være frokosttid, så resten af området må vi vente med til en anden god gang.

Drengene og jeg var et godt stykke inde i en grotte, eller klippespalte om man vil.







Vi kørte hjem og fik en hurtig frokost i lejligheden, for vi manglede jo stadig at besøge Hammershus "på den fede måde" efter Christoffers uheld med foden første gang.

Denne gang nåede vi hele vejen rundt på Hammershus, og vi fik også irriteret et får. Det var meget populært hos de to berygtede Kring-brødre.












Du kan se alle juli-billederne her:

torsdag den 25. juli 2013

Udflugt til Ekkodalen, Rytterknægten og Gudhjem

Vi startede dagen med at køre til Almindingen for at deltage i endnu én af Søren Sillehoveds udflugter - denne gang til Ekkodalen.





Endnu engang en interessant udflugt, hvor Søren Sillehoved kom med mange spændende fakta og historier - men jeg må dog sige at der var mange sammenfald i det han sagde på den udflugt vi tidligere var på med ham. Jeg kunne også forstå på Christoffer bagefter at han syntes der var lidt for megen snak. Oh well - alt i alt en fin oplevelse.

Bagefter kørte vi en tur op til Rytterknægten, for at beundre udsigten derfra. Desværre var det en overskuet dag, så udsigten kunne godt være lidt bedre.



Vi kørte en tur omkring Gudhjem igen, for at gå lidt mere i gaderne der, og for specifikt at opleve karamelleriet.



Derefter tog vi en sen frokost i Gudhjems røgeri, som har en ganske indbydende fiskebuffet. Vi spiste oppe på førstesal med udsigt over havet. Eneste ulempe ved det var nok, at der sad nogle sultne havmåger og iagttog os som var klar til at rydde borde op, efterhånden som folk gik :-(






Lidt flere stemningsbilleder fra smukke Gudhjem:









Du kan se alle juli-billederne her:

onsdag den 24. juli 2013

Dinoerne kommer

Dagen startede for mit og Benjamins vedkommende med en tidlig fisketur. Vi tog fra lejligheden kl. 07.30 mens de andre to sov videre. Heldigvis er Benjamin nem at vække, når der sker noget spændende.

Vi tog igen hen til Hammersø. Denne gang havde vi nogle regnorm med, som vi havde købt på en campingplads nede ved Nexø dagen før. Det var en rigtig dejlig morgen. Vejret var stadig fantastisk og der var ingen vind. Eneste ulempe var umiddelbart alle de skrigende måger der har til huse i klipperne ovre ved Opalsøen.



Benjamin havde rigtig mange fine udkast - næsten hvergang kastede han langt og ramte der hvor han gerne ville. Vi så nemlig nogle fisk springe flere gange, så det var jo vigtigt at få krogen og proppen derud. Vi oplevede også nogle gange at proppen bevægede sig uden at der var nogen fisk på - men så var ormen bare væk.

Pludselig forsvandt proppen dog fra overfladen, og kom ikke sådan lige op igen. Der var en fisk på krogen! Benjamin blev meget spændt, og skyndte sig at hive fisken ind. Det var en fin lille aborre, som vi opbevarede i den medbragte spand.

Benjamin og jeg var godt tilfreds med fangsten. Det var Benjamins første fangst i "en rigtig sø" og med ormemadding. Han har tidligere hevet ørreder i land i en put & take, fanget på Powerbait.

Da vi havde fisket et par timer tog vi hjem til lejligheden, og tog noget morgenbrød med.

Resten af formiddagen og det første af eftermiddagen stod på afslapning i lejligheden, med lidt læsning og spil. Jeg fik mig endda en morfar i solen ude på terrassen.


Kl. 14.30 skulle vi afsted udflugt, for vi havde meldt os til et fossiljagt-arrangement ved NaturBornholm. Der blev siet sand og ler for at finde bittesmå fossiler. Christoffer og jeg fandt, hvad der måske er en dinosaurtand - men det bliver nærmere analyseret og så får vi svar. Der blev dog fundet noget, der utvivlsomt var en dinosaur-tand, og flere andre spændende ting. Altsammen ca. 140 mio år gammelt.







På vej tilbage gjorde vi et kort stop ved Østerlars Rundkirke, som er den største rundkirke på Bornholm. Desværre havde den lukket 15 minutter før, så vi kom ikke ind i den.





Om aftenen kørte vi til Gudhjem, hvor vi tog en smuk vandretur fra Sletten Camping langs med havet ved de forvredne klipper hen til havnen i Gudhjem, hvor vi beundrede den smukke solnedgang.



Du kan se alle juli-billederne her:


10 minutters video-rundtur

Rejsevideo om Sri Lanka og Maldiverne