Jeg har ændret lidt på layoutet på bloggen.
Fra starten af lavede jeg bloggen så bred den kunne være for at jeg bedre kunne vise et Google Map nederst på siden. Jeg har bare været irriteret over at layoutet ikke var sæ læsevenligt, fordi teksten blev så bred.
Jeg har bare ikke lige taget mig tid til at ændre det, for der gik faktisk tid nok med at lægge billeder på nettet og skrive nogle indlæg.
Nu syntes jeg ikke længere det var nødvendigt at have Google Map på forneden, så derfor har jeg fjernet det og ændret layoutet så det er mere læsevenligt.
Håber du kan li' det.
lørdag den 28. februar 2009
Ude godt...
Ja, så er vi altså hjemme igen, og egentlig er det meget rart.
Jeg føler mig fyldt op med oplevelser som nu skal fordøjes stille og roligt. Heldigvis har Anni og jeg statig god tid til netop det i de kommende uger.
Onsdag aften da vi kørte gennem Silkeborg på vej til Bergensvej var begge drenge glade for at se det velkendte. Benjamin sad på forsædet og da vi lige var kørt ind i byen på Frederiksberggade strakte han begge arme ud og sagde "Aaaaaahhhh".
Det grinede vi meget af...
Vi har nu sovet tre nætter herhjemme, og jeg vågner stadig op om natten og er rundt på gulvet og kan ikke finde ud af hvor jeg er. Vi kører stadig alle fire på Dubai tid (DK + 3 timer), så vi vågner op kl. 06.00 om morgenen.
Jeg føler mig fyldt op med oplevelser som nu skal fordøjes stille og roligt. Heldigvis har Anni og jeg statig god tid til netop det i de kommende uger.
Onsdag aften da vi kørte gennem Silkeborg på vej til Bergensvej var begge drenge glade for at se det velkendte. Benjamin sad på forsædet og da vi lige var kørt ind i byen på Frederiksberggade strakte han begge arme ud og sagde "Aaaaaahhhh".
Det grinede vi meget af...
Vi har nu sovet tre nætter herhjemme, og jeg vågner stadig op om natten og er rundt på gulvet og kan ikke finde ud af hvor jeg er. Vi kører stadig alle fire på Dubai tid (DK + 3 timer), så vi vågner op kl. 06.00 om morgenen.
24. februar - Dolphinarium + Eksperimentarium
I tirsdags var vi en tur i et Dolphinarium for at se delfinshow. Det var faktisk ret godt, og vi var alle fire godt underholdt.
Det kan du se billeder og temmelig meget video af her:
http://gallery.atpic.com/da/25764
Det kan du se billeder og temmelig meget video af her:
http://gallery.atpic.com/da/25764
torsdag den 26. februar 2009
Økensafari i Dubai 23. februar
Vi var på ørkensafari i 4-hjulstrækkere. Vi var med i en gruppe på ca. 25 store Toyota Land Cruisers med nogle meget erfarne kørere.
Det var en kæmpe oplevelse med masser af ræs - det passede lige drengene, men det lød også til at Anni syntes at det var hylt.
Med i prisen på 720 Dirhams (720 x 1,6 = 1152 kr.) var også sand-surfing, kamel-ridning, mad i det fri og mavedans. Dertil lejede vi 4-hjulere i 20 minutter til 70 Dirhams pr. stk.
Der var specielt to af safari-kørerne der gik lidt ekstra for at give deres kunder en god oplevelse - når de andre i gruppen holdt stille for at få samling på tropperne tog de lige en ekstra blæretur op i sand-klitterne. Det virkede lidt som om de to havde en konkurrence kørende med hinanden.
Det var vores held at vi kørte med den ene af de to :-)
Det var en lang køretur vi var på, for der var ca. en times kørsel ud til ørkenområdet. Vi blev samlet op i Land Cruiseren af vores "guide", som var fra Pakistan. Derefter kørte vi hen og samlede to andre op inden vi mødtes med de andre 25 biler udenfor byen. De to andre i vores gruppe var to venner fra henholdsvis Canada og Californien. Den ene af dem skulle vi samle op hos deres fælles veninde fra Sri Lanka. Så man må sige at der var nogle forskellige nationaliteter i sving. De to andre var forøvrigt begge sorte. Den ene af dem arbejder som jockey og var i Dubai for at ride i hele sæsonen.
Vores pakistanske guide fortalte mig at der er ca. 25 firmaer i byen der laver ørkensafari. Alle firmaerne er drevet af pakistanere og derfor er alle kørerne også pakistanere. Man skal have en bestemt tilladelse for at man må køre ørkensafari, så jeg følte at vi var i gode og professionelle hænder. Området vi kørte i var lejet af hans firma, Oasis Palm, så der ville ikke komme andre biler end dem i gruppen.
Vi kørte "dune bashing" i sandklitterne i ca. 30 minutter. Derefter var det tid til kamelridning, og derefter kørte vi hen til et sted hvor vi skulle spise i ørkenen under åben himmel. Inden spisningen kunne vi lige nå at leje nogle 4-hjulede motorcykler som vi kørte med på en lille bane. Christoffer kørte på sin egen 4-hjuler og Benjamin og jeg kørte sammen på vores. Vi kunne sgu ikke følge med Christoffer for han gav den gas og han var jo meget lettere end Benjamin og jeg.
Jeg vil lade billeder og video tale for sig selv. Hvis du har mulighed for det, bør du se nogle af video-klippene - det er simpelthen for fedt :-) På nogle af dem kan man høre drengenes begejstrede kommentarer.
Her kan du se vores guide ved bilen, som var en kun 3 måneder gammel Land Cruiser 4.0L V6, som allerede havde kørt 35000 km:
http://pic.atpic.com/da/1246939/600
Her kan du se kamel-ridning:
http://pic.atpic.com/da/1246948/600
Her kan du se 4-hjulere:
http://pic.atpic.com/da/1246956/600
Her kan du se den amerikanske jockey på en kamel. Han var lige ved at falde af kamelen da turen var slut. Det drillede vi ham lidt med...
http://pic.atpic.com/da/1246943/600
Her kan du se mig i nationaldragt (advarsel - stærke billeder):
http://pic.atpic.com/da/1246961/600
Her kan du se drengene surfe i sand-klitterne:
http://u797.direct.atpic.com/25763/0/1246928/0.mov
Det var en kæmpe oplevelse med masser af ræs - det passede lige drengene, men det lød også til at Anni syntes at det var hylt.
Med i prisen på 720 Dirhams (720 x 1,6 = 1152 kr.) var også sand-surfing, kamel-ridning, mad i det fri og mavedans. Dertil lejede vi 4-hjulere i 20 minutter til 70 Dirhams pr. stk.
Der var specielt to af safari-kørerne der gik lidt ekstra for at give deres kunder en god oplevelse - når de andre i gruppen holdt stille for at få samling på tropperne tog de lige en ekstra blæretur op i sand-klitterne. Det virkede lidt som om de to havde en konkurrence kørende med hinanden.
Det var vores held at vi kørte med den ene af de to :-)
Det var en lang køretur vi var på, for der var ca. en times kørsel ud til ørkenområdet. Vi blev samlet op i Land Cruiseren af vores "guide", som var fra Pakistan. Derefter kørte vi hen og samlede to andre op inden vi mødtes med de andre 25 biler udenfor byen. De to andre i vores gruppe var to venner fra henholdsvis Canada og Californien. Den ene af dem skulle vi samle op hos deres fælles veninde fra Sri Lanka. Så man må sige at der var nogle forskellige nationaliteter i sving. De to andre var forøvrigt begge sorte. Den ene af dem arbejder som jockey og var i Dubai for at ride i hele sæsonen.
Vores pakistanske guide fortalte mig at der er ca. 25 firmaer i byen der laver ørkensafari. Alle firmaerne er drevet af pakistanere og derfor er alle kørerne også pakistanere. Man skal have en bestemt tilladelse for at man må køre ørkensafari, så jeg følte at vi var i gode og professionelle hænder. Området vi kørte i var lejet af hans firma, Oasis Palm, så der ville ikke komme andre biler end dem i gruppen.
Vi kørte "dune bashing" i sandklitterne i ca. 30 minutter. Derefter var det tid til kamelridning, og derefter kørte vi hen til et sted hvor vi skulle spise i ørkenen under åben himmel. Inden spisningen kunne vi lige nå at leje nogle 4-hjulede motorcykler som vi kørte med på en lille bane. Christoffer kørte på sin egen 4-hjuler og Benjamin og jeg kørte sammen på vores. Vi kunne sgu ikke følge med Christoffer for han gav den gas og han var jo meget lettere end Benjamin og jeg.
Jeg vil lade billeder og video tale for sig selv. Hvis du har mulighed for det, bør du se nogle af video-klippene - det er simpelthen for fedt :-) På nogle af dem kan man høre drengenes begejstrede kommentarer.
Her kan du se vores guide ved bilen, som var en kun 3 måneder gammel Land Cruiser 4.0L V6, som allerede havde kørt 35000 km:
http://pic.atpic.com/da/1246939/600
Her kan du se kamel-ridning:
http://pic.atpic.com/da/1246948/600
Her kan du se 4-hjulere:
http://pic.atpic.com/da/1246956/600
Her kan du se den amerikanske jockey på en kamel. Han var lige ved at falde af kamelen da turen var slut. Det drillede vi ham lidt med...
http://pic.atpic.com/da/1246943/600
Her kan du se mig i nationaldragt (advarsel - stærke billeder):
http://pic.atpic.com/da/1246961/600
Her kan du se drengene surfe i sand-klitterne:
http://u797.direct.atpic.com/25763/0/1246928/0.mov
søndag den 22. februar 2009
Bustur rundt i Dubai - 22. februar
I dag har vi hele dagen været på bustur rundt i Dubai. Det er sådan en turist-bus hvor man kan hoppe af og på flere steder og se sig omkring. Der var også en sejltur med i prisen sammen med en guided tur rundt i den gamle del af byen, hvor vi kom ind på både tøj- og krydderimarkederne. Vi har derfor også gået en del i dag, og vi har fået en masse indtryk. Vi er alle blevet meget trætte.
Drengene har også i dag talt Ferrarier, BMW'er og Porsche, men jeg kan ikke helt huske tallene. Jeg selv mener dog at jeg har set 3 Ferrarier.
Jeg er overvældet af Dubai som by. Jeg havde i forvejen på fornemmelsen at det ville være stort og imponerende, men det har overgået mine vildeste fantasier. Der er byggekraner overalt, men der er også meget der står færdigt og ser rigtig flot ud. Rundt omkring i byen er der flotte blomsterbed tæt op ad vejene - 97% af deres vandforsyning stammer fra havvand som er blevet afsaltet.
Det første højhus blev indviet i 1971 af Dronning Elizabeth, men siden skal jeg da lige love for at det er gået helt amok. I dag kom vi også forbi "Sejlet" som også hedder "Burj Al Arab" - det eneste 7-stjernede hotel i verden. Der er suites op til 700m2 og hotellet er bygget på en kunstig ø ud i vandet lige ved siden af den menneskeskabte palmeø. Det nye hotel Atlantis ligger også ude på palmeøen:
http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF8&hl=en&msa=0&msid=110216157327324050227.00046372bfa07a4090f64&ll=25.132697,55.116005&spn=0.083766,0.181961&t=h&z=13
Der er et væld af storcentre - malls rundt omkring i byen. Det ene vi var i, indeholdt også et kæmpe akvarie, med hajer, pilrokker og andre spændende fisk. Vi kunne kigge på dem ganske gratis, men hvis man betalte entré kunne man få lidt flere oplevelser.
Det er fuldstændig fantastisk - selv Anni er imponeret...
Du kan se dagens billeder her:
http://gallery.atpic.com/25695
Her kan du se busselskabets hjemmeside:
http://www.bigbustours.com/eng/dubai/default.aspx
Drengene har også i dag talt Ferrarier, BMW'er og Porsche, men jeg kan ikke helt huske tallene. Jeg selv mener dog at jeg har set 3 Ferrarier.
Jeg er overvældet af Dubai som by. Jeg havde i forvejen på fornemmelsen at det ville være stort og imponerende, men det har overgået mine vildeste fantasier. Der er byggekraner overalt, men der er også meget der står færdigt og ser rigtig flot ud. Rundt omkring i byen er der flotte blomsterbed tæt op ad vejene - 97% af deres vandforsyning stammer fra havvand som er blevet afsaltet.
Det første højhus blev indviet i 1971 af Dronning Elizabeth, men siden skal jeg da lige love for at det er gået helt amok. I dag kom vi også forbi "Sejlet" som også hedder "Burj Al Arab" - det eneste 7-stjernede hotel i verden. Der er suites op til 700m2 og hotellet er bygget på en kunstig ø ud i vandet lige ved siden af den menneskeskabte palmeø. Det nye hotel Atlantis ligger også ude på palmeøen:
http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF8&hl=en&msa=0&msid=110216157327324050227.00046372bfa07a4090f64&ll=25.132697,55.116005&spn=0.083766,0.181961&t=h&z=13
Der er et væld af storcentre - malls rundt omkring i byen. Det ene vi var i, indeholdt også et kæmpe akvarie, med hajer, pilrokker og andre spændende fisk. Vi kunne kigge på dem ganske gratis, men hvis man betalte entré kunne man få lidt flere oplevelser.
Det er fuldstændig fantastisk - selv Anni er imponeret...
Du kan se dagens billeder her:
http://gallery.atpic.com/25695
Her kan du se busselskabets hjemmeside:
http://www.bigbustours.com/eng/dubai/default.aspx
lørdag den 21. februar 2009
Indtryk og billeder fra Dubai - 21. februar
Her er nogle billeder og lidt film fra dagens oplevelser i Dubai:
http://gallery.atpic.com/25673
Fra vores værelse kan man se "Sejlet" i det fjerne:
http://pic.atpic.com/1241163/600
Her kan du se på kortet hvor vi bor:
http://maps.google.com/maps/ms?source=s_q&hl=en&geocode=&ie=UTF8&t=h&msa=0&msid=110216157327324050227.00046372bfa07a4090f64&ll=25.096209,55.215987&spn=0.002759,0.005686&z=18
Vi spiste aftensmad i et indkøbscenter der ligger 5 minutters kørsel fra hvor vi bor. Drengene var "heldige" at vi fandt en McDonalds som vi spiste aftensmad på.
I indkøbscenteret ligger en 400m skibakke som vi stod og kiggede ind på.
Da vi skulle hjem med taxi så vi en Ferrari og en Lamborghini nede ved valet parking ved siden af hvor taxierne holdt.
Drengene er meget imponerede over alle de høje bygninger og de smarte biler. Det er skærende kontrast til Sri Lanka, så det gør rigtig indtryk på os.
http://gallery.atpic.com/25673
Fra vores værelse kan man se "Sejlet" i det fjerne:
http://pic.atpic.com/1241163/600
Her kan du se på kortet hvor vi bor:
http://maps.google.com/maps/ms?source=s_q&hl=en&geocode=&ie=UTF8&t=h&msa=0&msid=110216157327324050227.00046372bfa07a4090f64&ll=25.096209,55.215987&spn=0.002759,0.005686&z=18
Vi spiste aftensmad i et indkøbscenter der ligger 5 minutters kørsel fra hvor vi bor. Drengene var "heldige" at vi fandt en McDonalds som vi spiste aftensmad på.
I indkøbscenteret ligger en 400m skibakke som vi stod og kiggede ind på.
Da vi skulle hjem med taxi så vi en Ferrari og en Lamborghini nede ved valet parking ved siden af hvor taxierne holdt.
Drengene er meget imponerede over alle de høje bygninger og de smarte biler. Det er skærende kontrast til Sri Lanka, så det gør rigtig indtryk på os.
Nye billeder 19. + 20. februar fra Unawatuna
Jeg har lavet et nyt album med vores sidste dage i Unawatuna:
http://gallery.atpic.com/25671
Vi havde bestilt en cobra-slange i træ hos Lisbeths nabo - den var vi henne og kigge på for at sikre at den blev helt som vi ville have den. Desværre havde den fået et hoved som en skildpadde i første omgang, så det skulle vi have rettet til inden han finsleb og malede den.
Vi blev heldigvis ret tilfredse med resultatet :-)
http://gallery.atpic.com/25671
Vi havde bestilt en cobra-slange i træ hos Lisbeths nabo - den var vi henne og kigge på for at sikre at den blev helt som vi ville have den. Desværre havde den fået et hoved som en skildpadde i første omgang, så det skulle vi have rettet til inden han finsleb og malede den.
Vi blev heldigvis ret tilfredse med resultatet :-)
Nye billeder 16. - 18. februar fra Mirissa
Jeg har lagt nogle nye billeder i dette album fra Mirissa:
http://gallery.atpic.com/25670
Du kan også se billeder og video fra vores hvaltur.
Vi så 6-7 hvaler, men både Anni og drengene blev søsyge. De andre på deltagere på hvaltogtet så en rigtig flot bageste hval-finne, men på det tidspunkt blev jeg nødt til at tage mig af en søsyg Benjamin så jeg så det ikke selv. Heldigvis havde Christoffer det godt på det tidspunkt, så han så den.
Der er et videoklip i albummet, hvor man kan se en hval der sprøjter op i luften.
Der er også et klip med en "whale shark", som vi så lige ved siden af fiskerbåden vi var på. Den er et meget sjældent syn, så det var også en dejlig oplevelse.
http://gallery.atpic.com/25670
Du kan også se billeder og video fra vores hvaltur.
Vi så 6-7 hvaler, men både Anni og drengene blev søsyge. De andre på deltagere på hvaltogtet så en rigtig flot bageste hval-finne, men på det tidspunkt blev jeg nødt til at tage mig af en søsyg Benjamin så jeg så det ikke selv. Heldigvis havde Christoffer det godt på det tidspunkt, så han så den.
Der er et videoklip i albummet, hvor man kan se en hval der sprøjter op i luften.
Der er også et klip med en "whale shark", som vi så lige ved siden af fiskerbåden vi var på. Den er et meget sjældent syn, så det var også en dejlig oplevelse.
Når virkeligheden kommer for tæt på...
Her er en lille beretning fra 20. og 21. februar.
Det var tid til at pakke tøjet i vores kufferter, souveniers i kasser og ellers gøre os klar til at komme videre. Vi gik rundt og tog pænt afsked med Lisbeths medarbejdere, som vi jo er kommet til at kende godt i den lange periode vi har haft hendes hjem som base.
Vi forlod Unawatuna lidt efter kl. 14.00 for at bevæge os mod Negombo nord for Colombo, hvor vi skulle sove om natten for at vi kunne komme med en afgang mod Dubai kl. 09.50. Det meste af turen gik godt, men vi skulle jo igennem Colombo og det så ud til at vi ramte byen på et uheldigt tidspunkt, for der var rigtig meget tæt trafik at komme igennem.
Vi kom frem til vores hotel kl. 20.00, så vi var glade for at vi havde købt noget brød og nogle sodavand på vejen som vi kunne bruge til aftensmad. Vi tog afsked med Lisbeth og Rathnan, for de skulle finde et andet sted at overnatte, og vi skulle have værten fra hotellet til at køre os i lufthavnen dagen efter.
Det var fredag, så vi havde også indkøbt nogle chips i paprør (dem du ved nok), for drengene syntes det var tid til fredagsslik. Chipsene blev indtaget sammen med resterne af de Haribo vingummier vi købte i et storcenter da vi den 10. februar var i Colombo for at forny vores visa. Da det blev krydret med "Alvin og de frække jordegern" på MAC'en opstod der en "Disney Sjov Stemning", som om fredagen hjemme i Silkeborg.
Vi lagde os alle til at sove omkring kl. 22.00, for vi var faktisk rigtig trætte efter køreturen. Jeg lagde mig på en madras på gulvet og Anni og drengene i dobbeltsengen.
Jeg kan ikke helt huske hvad klokken var, da min mobiltelefon ringede men jeg havde ihvertfald ikke sovet særlig længe og jeg var fuldstændig groggy. De andre sov godt og vågnede ikke ved ringetonen. Det var Lisbeth der ringede for at fortælle at der 15 minutter tidligere havde været to eksplosioner i Colombo. Hun og Rathnan havde siddet på stranden i Negombo ikke så langt fra os og havde hørt det de først troede var fyrværkeri, men det gik hurtigt op for dem at det var langt mere alvorligt. Rathnans telefon ringede og de fik at vide at der var to civile fly indblandet i eksplosionerne og at det ene var tæt ved lufthavnen.
Jeg vågnede hurtigt op, da jeg fik denne besked. Lisbeth foreslog at jeg kunne gå ned og tale med medarbejderne på hotellet for at finde ud af om lufthavnen blev lukket. Der var ingen at træffe ved receptionen så jeg gik op på værelset igen og besluttede mig til at lade Anni og drengene sove videre og så stå lidt tidligere op morgenen efter og få styr på situationen.
Jeg ringede og sagde til Lisbeth at det var min beslutning. Bagefter kunne jeg se at jeg kun havde ganske kort taletid på mit Sri Lanka mobilnummer. Jeg skrev en SMS til Lisbeth at jeg ikke kunne ringe hende op morgenen efter, så hun måtte ringe til mig. Hun skrev tilbage at hun havde talt med Vipula som stadig var i Unawatuna, og han ville forsøge at indbetale et beløb på mit taletidskort.
Mens jeg forsøgte at sove arbejdede min underbevidsthed videre, og jeg kom til at tænke på at det måske var smart at ringe til Jysk Rejsebureaus hotline for at forberede dem på at vi kunne få brug for hjælp til at få ændret vores billetter hvis vi ikke kunne komme fra Colombo til Dubai.
Min telefon ringede igen, og denne gang var det Vipula. Han bekræftede at han ville prøve at indbetale penge på mit taletidskort, men han sagde også at han syntes jeg skulle kontakte mit rejsebureau fordi han nu vidste at lufthavnen var blevet lukket. Jeg sagde til ham at jeg netop lige havde tænkt det samme.
Jeg tog min mobiltelefon, en kuglepen og mappen med alle vores rejsedokumenter og satte mig ud på terrassen, så jeg ikke vækkede de andre mens jeg talte i telefon. Jeg havde jo ingen taletid på mit Sri Lanka nummer som ellers er ret billigt at ringe til Danmark fra, så jeg besluttede mig til at sætte mit danske SIM-kort i telefonen, så jeg kunne ringe til rejsebureauets hotline. Ude på terrassen sværmede myggene omkring mig og var klar til at få sig et måltid blod.
Jeg fik fat i en fyr der hedder Jens ved rejsebureauet. Jeg forklarede ham at jeg befandt mig på Sri Lanka og at der for knap en time siden havde været eksplosioner, og at lufthavnen var blevet lukket og jeg var i tvivl om vi kunne komme afsted som planlagt morgenen efter. Han foreslog mig at jeg også skulle ringe til rejseforsikringen, og han tilbød at undersøge hos Emirates om vores fly var landet og om vi kunne komme med dagen efter. Han ville også sætte sig lidt bedre ind i hvad der var sket, og så ville han finde nummeret på det danske konsulat i Colombo så jeg kunne ringe dertil hvis det blev nødvendigt. Vi aftalte at han skulle ringe tilbage til mig når han vidste mere.
Jeg ringede til Tryg forsikring og fik åbnet en sag hos dem, så de også var klar til at hjælpe hvis det blev nødvendigt. Der var mange småting jeg skulle svare på, så det var fint nok at være på forkant med situationen.
Jeg forsøgte at sende en SMS til min bror for at fortælle ham om vores situation, men der var ikke nok taletid på kortet til at sende en SMS til udlandet. I stedet sendte jeg en SMS til Lisbeth og bad hende ringe min bror op fra hendes mobil og fortælle hvad der var sket - så kunne han jo ringe videre til mine og Annis forældre og sørge for at de ikke bekymrede sig unødigt.
Jeg lagde mig til at sove igen, men der gik ikke så længe inden Jens ringede tilbage igen. Han kunne fortælle mig at flyet vi skulle med allerede var landet i Colombo, så det var jo positivt. Han havde også læst noget mere om hvad der var sket på på BBC's hjemmeside. Han gav mig også telefonnummer til konsulatet.
Jeg stod op kl. 05.40 for at gå ned og snakke med én eller anden fra hotellet. Vi havde bestilt morgenmad til kl. 06.30 så jeg formodede at de var oppe og igang med at forberede det. Jeg måtte dog ringe på en dørklokke for at vække én. Jeg sagde til ham at jeg var nervøs for at lufthavnen stadig var lukket efter eksplosionerne, men han sagde at han mente de var åbnet igen.
På magisk vis var morgenmaden klar 06.40 og det lykkedes os at komme afsted fra hotellet lidt over kl. 7, så det var fint nok. Det var som nævnt planen at vi skulle køre med værten fra hotellet til lufthavnen men vi ringede til ham 06.45 fordi jeg undrede mig over at han ikke var der når vi jo skulle køre kl. 07.00. Han sagde at han kunne være der kl. 07.30 og køre os, men jeg afviste og bad ham sende en anden chauffør.
Der var meget kø ved indkørslen til lufthavnen, formentlig fordi de havde højnet sikkerheden efter eksplosionerne. Det tog os en time at komme frem til terminalen, normalt tager det kun 20 minutter. Vi kom smertefrit igennem check in og emmigration og vi var også fremme ved gaten i rigtig god tid, så oven på nattens stress-moment kunne vi nu finde ro.
Selvom det i Danmark var omkring 05.00 ringede vi til vores forældre for at sige at alt nu var under kontrol og vi kunne komme videre til Dubai som planlagt. De var glade for at høre fra os, selvom vi vækkede dem.
Flyet kom afsted med nogle få minutters forsinkelse, og da vi kom i luften faldt jeg i dyb søvn nogle minutter fordi jeg ikke havde sovet ret meget om natten.
Du kan læse flere detaljer om eksplosionerne her:
http://news.bbc.co.uk/2/hi/south_asia/7902392.stm
Det var tid til at pakke tøjet i vores kufferter, souveniers i kasser og ellers gøre os klar til at komme videre. Vi gik rundt og tog pænt afsked med Lisbeths medarbejdere, som vi jo er kommet til at kende godt i den lange periode vi har haft hendes hjem som base.
Vi forlod Unawatuna lidt efter kl. 14.00 for at bevæge os mod Negombo nord for Colombo, hvor vi skulle sove om natten for at vi kunne komme med en afgang mod Dubai kl. 09.50. Det meste af turen gik godt, men vi skulle jo igennem Colombo og det så ud til at vi ramte byen på et uheldigt tidspunkt, for der var rigtig meget tæt trafik at komme igennem.
Vi kom frem til vores hotel kl. 20.00, så vi var glade for at vi havde købt noget brød og nogle sodavand på vejen som vi kunne bruge til aftensmad. Vi tog afsked med Lisbeth og Rathnan, for de skulle finde et andet sted at overnatte, og vi skulle have værten fra hotellet til at køre os i lufthavnen dagen efter.
Det var fredag, så vi havde også indkøbt nogle chips i paprør (dem du ved nok), for drengene syntes det var tid til fredagsslik. Chipsene blev indtaget sammen med resterne af de Haribo vingummier vi købte i et storcenter da vi den 10. februar var i Colombo for at forny vores visa. Da det blev krydret med "Alvin og de frække jordegern" på MAC'en opstod der en "Disney Sjov Stemning", som om fredagen hjemme i Silkeborg.
Vi lagde os alle til at sove omkring kl. 22.00, for vi var faktisk rigtig trætte efter køreturen. Jeg lagde mig på en madras på gulvet og Anni og drengene i dobbeltsengen.
Jeg kan ikke helt huske hvad klokken var, da min mobiltelefon ringede men jeg havde ihvertfald ikke sovet særlig længe og jeg var fuldstændig groggy. De andre sov godt og vågnede ikke ved ringetonen. Det var Lisbeth der ringede for at fortælle at der 15 minutter tidligere havde været to eksplosioner i Colombo. Hun og Rathnan havde siddet på stranden i Negombo ikke så langt fra os og havde hørt det de først troede var fyrværkeri, men det gik hurtigt op for dem at det var langt mere alvorligt. Rathnans telefon ringede og de fik at vide at der var to civile fly indblandet i eksplosionerne og at det ene var tæt ved lufthavnen.
Jeg vågnede hurtigt op, da jeg fik denne besked. Lisbeth foreslog at jeg kunne gå ned og tale med medarbejderne på hotellet for at finde ud af om lufthavnen blev lukket. Der var ingen at træffe ved receptionen så jeg gik op på værelset igen og besluttede mig til at lade Anni og drengene sove videre og så stå lidt tidligere op morgenen efter og få styr på situationen.
Jeg ringede og sagde til Lisbeth at det var min beslutning. Bagefter kunne jeg se at jeg kun havde ganske kort taletid på mit Sri Lanka mobilnummer. Jeg skrev en SMS til Lisbeth at jeg ikke kunne ringe hende op morgenen efter, så hun måtte ringe til mig. Hun skrev tilbage at hun havde talt med Vipula som stadig var i Unawatuna, og han ville forsøge at indbetale et beløb på mit taletidskort.
Mens jeg forsøgte at sove arbejdede min underbevidsthed videre, og jeg kom til at tænke på at det måske var smart at ringe til Jysk Rejsebureaus hotline for at forberede dem på at vi kunne få brug for hjælp til at få ændret vores billetter hvis vi ikke kunne komme fra Colombo til Dubai.
Min telefon ringede igen, og denne gang var det Vipula. Han bekræftede at han ville prøve at indbetale penge på mit taletidskort, men han sagde også at han syntes jeg skulle kontakte mit rejsebureau fordi han nu vidste at lufthavnen var blevet lukket. Jeg sagde til ham at jeg netop lige havde tænkt det samme.
Jeg tog min mobiltelefon, en kuglepen og mappen med alle vores rejsedokumenter og satte mig ud på terrassen, så jeg ikke vækkede de andre mens jeg talte i telefon. Jeg havde jo ingen taletid på mit Sri Lanka nummer som ellers er ret billigt at ringe til Danmark fra, så jeg besluttede mig til at sætte mit danske SIM-kort i telefonen, så jeg kunne ringe til rejsebureauets hotline. Ude på terrassen sværmede myggene omkring mig og var klar til at få sig et måltid blod.
Jeg fik fat i en fyr der hedder Jens ved rejsebureauet. Jeg forklarede ham at jeg befandt mig på Sri Lanka og at der for knap en time siden havde været eksplosioner, og at lufthavnen var blevet lukket og jeg var i tvivl om vi kunne komme afsted som planlagt morgenen efter. Han foreslog mig at jeg også skulle ringe til rejseforsikringen, og han tilbød at undersøge hos Emirates om vores fly var landet og om vi kunne komme med dagen efter. Han ville også sætte sig lidt bedre ind i hvad der var sket, og så ville han finde nummeret på det danske konsulat i Colombo så jeg kunne ringe dertil hvis det blev nødvendigt. Vi aftalte at han skulle ringe tilbage til mig når han vidste mere.
Jeg ringede til Tryg forsikring og fik åbnet en sag hos dem, så de også var klar til at hjælpe hvis det blev nødvendigt. Der var mange småting jeg skulle svare på, så det var fint nok at være på forkant med situationen.
Jeg forsøgte at sende en SMS til min bror for at fortælle ham om vores situation, men der var ikke nok taletid på kortet til at sende en SMS til udlandet. I stedet sendte jeg en SMS til Lisbeth og bad hende ringe min bror op fra hendes mobil og fortælle hvad der var sket - så kunne han jo ringe videre til mine og Annis forældre og sørge for at de ikke bekymrede sig unødigt.
Jeg lagde mig til at sove igen, men der gik ikke så længe inden Jens ringede tilbage igen. Han kunne fortælle mig at flyet vi skulle med allerede var landet i Colombo, så det var jo positivt. Han havde også læst noget mere om hvad der var sket på på BBC's hjemmeside. Han gav mig også telefonnummer til konsulatet.
Jeg stod op kl. 05.40 for at gå ned og snakke med én eller anden fra hotellet. Vi havde bestilt morgenmad til kl. 06.30 så jeg formodede at de var oppe og igang med at forberede det. Jeg måtte dog ringe på en dørklokke for at vække én. Jeg sagde til ham at jeg var nervøs for at lufthavnen stadig var lukket efter eksplosionerne, men han sagde at han mente de var åbnet igen.
På magisk vis var morgenmaden klar 06.40 og det lykkedes os at komme afsted fra hotellet lidt over kl. 7, så det var fint nok. Det var som nævnt planen at vi skulle køre med værten fra hotellet til lufthavnen men vi ringede til ham 06.45 fordi jeg undrede mig over at han ikke var der når vi jo skulle køre kl. 07.00. Han sagde at han kunne være der kl. 07.30 og køre os, men jeg afviste og bad ham sende en anden chauffør.
Der var meget kø ved indkørslen til lufthavnen, formentlig fordi de havde højnet sikkerheden efter eksplosionerne. Det tog os en time at komme frem til terminalen, normalt tager det kun 20 minutter. Vi kom smertefrit igennem check in og emmigration og vi var også fremme ved gaten i rigtig god tid, så oven på nattens stress-moment kunne vi nu finde ro.
Selvom det i Danmark var omkring 05.00 ringede vi til vores forældre for at sige at alt nu var under kontrol og vi kunne komme videre til Dubai som planlagt. De var glade for at høre fra os, selvom vi vækkede dem.
Flyet kom afsted med nogle få minutters forsinkelse, og da vi kom i luften faldt jeg i dyb søvn nogle minutter fordi jeg ikke havde sovet ret meget om natten.
Du kan læse flere detaljer om eksplosionerne her:
http://news.bbc.co.uk/2/hi/south_asia/7902392.stm
Dubai here we come
Vi er nu kommet til Dubai, og er vel ankommet til den Bed & Breakfast som jeg har reserveret til os.
http://www.travel-library.com/b&b/middle_east/uae/dubai/dubai_haven.html
Dette er blot en kort opdatering for at vise omverden at vi har det OK, selvom der var terror-eksplosion i Colombo i aftes mens vi var i byen.
Jeg skriver lidt senere om hvordan det påvirkede vores nattesøvn og vores udrejse fra Sri Lanka.
http://www.travel-library.com/b&b/middle_east/uae/dubai/dubai_haven.html
Dette er blot en kort opdatering for at vise omverden at vi har det OK, selvom der var terror-eksplosion i Colombo i aftes mens vi var i byen.
Jeg skriver lidt senere om hvordan det påvirkede vores nattesøvn og vores udrejse fra Sri Lanka.
tirsdag den 17. februar 2009
Mirissa - endnu et dejligt sted
Vi kom til Mirissa igår. Det var meningen at vi skulle bo på Paradise Beach Club. Jeg havde ringet i søndags for at høre om priser og om de havde plads. Jeg fik at vide at det kostede 6600 rupees for os alle fire incl. morgenmad og aftensmad og at det ikke var nødvendigt at reservere plads.
Da vi kom igår sagde de at der var fyldt helt op, men vi kunne tage lidt længere hen ad vejen og op på toppen af bakken, så kunne vi få plads på Palace Mirissa.
Så der bor vi nu, og det har vist sig at det er bedre end Paradise Beach Club, for vi bor i en dejlig cabana med udsigt over havet. Prisen er lidt højere, men sådan er der jo så meget. Jeg har fundet ud af at ejeren er den samme, så jeg gætter på at der hele tiden har været fyldt op på Paradise Beach Club, og så sender de folk videre til det andet sted.
I morgen skal vi tidligt op, for vi skal sejle ud fra Mirissa havn for at se hvaler. Vi har hørt fra andre at der er mange hvaler der ude, så det bliver forhåbentlig en god oplevelse.
Stay tuned - hvis vi er heldige kommer der nogle dejlige hval-billeder. Alternativt kan det være jeg må nøjes med at vise nogle af de strandede hvide hvaler man kan se i Unawatuna :-)
Da vi kom igår sagde de at der var fyldt helt op, men vi kunne tage lidt længere hen ad vejen og op på toppen af bakken, så kunne vi få plads på Palace Mirissa.
Så der bor vi nu, og det har vist sig at det er bedre end Paradise Beach Club, for vi bor i en dejlig cabana med udsigt over havet. Prisen er lidt højere, men sådan er der jo så meget. Jeg har fundet ud af at ejeren er den samme, så jeg gætter på at der hele tiden har været fyldt op på Paradise Beach Club, og så sender de folk videre til det andet sted.
I morgen skal vi tidligt op, for vi skal sejle ud fra Mirissa havn for at se hvaler. Vi har hørt fra andre at der er mange hvaler der ude, så det bliver forhåbentlig en god oplevelse.
Stay tuned - hvis vi er heldige kommer der nogle dejlige hval-billeder. Alternativt kan det være jeg må nøjes med at vise nogle af de strandede hvide hvaler man kan se i Unawatuna :-)
Christoffer fortaeller om turen til Mirissa 16. februar
vi kørte hen til en by der hedder Mirisa for at bo der i 3 dage på vej der hen kørte vi bag en lastbil hvor et af dækne punkterede med et brav som et fyrværkeri og så kørte vi 10 minutter og så punkterede vores dæk også på tuk tuken
mandag den 16. februar 2009
Nye billeder 10. februar + 13. - 16. februar
Jeg har lagt nogle nye billeder ind i dette album:
http://gallery.atpic.com/25270
- se nederst :-)
Jeg har også lige lavet dette nye album som jeg i skrivende stund er ved at lægge billeder op i:
http://gallery.atpic.com/25520
http://gallery.atpic.com/25270
- se nederst :-)
Jeg har også lige lavet dette nye album som jeg i skrivende stund er ved at lægge billeder op i:
http://gallery.atpic.com/25520
Sceneskift
De næste tre dage tager vi til Mirissa Beach for at bo på et sted der hedder Paradise Beach Club.
I dag kommer én af mine konsulent-kolleger fra Jyske Bank og hans kone og to børn for at bo hos Lisbeth, og der er også en anden dansk familie der kom igår og skal bo her indtil torsdag hvor vi kommer tilbage.
Sådan ser der ud ved Paradise Beach Club:
http://www.goofyfootholidays.com/resorts/paradise/
I dag kommer én af mine konsulent-kolleger fra Jyske Bank og hans kone og to børn for at bo hos Lisbeth, og der er også en anden dansk familie der kom igår og skal bo her indtil torsdag hvor vi kommer tilbage.
Sådan ser der ud ved Paradise Beach Club:
http://www.goofyfootholidays.com/resorts/paradise/
Badedyr igen
Siden vi kom hjem fra vores sidste udflugt den 10. februar har vi været badedyr igen og har sat afslapningen i højsædet.
Lisbeths gode ven, John er jo også kommet nu så ham har vi tilbragt en hel del tid sammen med. Han er pensioneret skolelærer, så han er god til at snakke med børnene.
Vi har også været på indkøb, for vi vil gerne have en cobra-slange i træ med hjem, og vi har købt nogle malerier.
Forleden, vistnok den 13. februar, gik vi ned på stranden for at spise frokost. Mens vi sad og ventede på vores mad kom der en pige hen til os. Hun kiggede meget interesseret på drengene, men de var for generte til at kigge på hende og tale med hende, for de gik jo udfra at de alligevel ikke forstod hvad hun sagde.
Det viste sig dog at hun var dansker, så inden vi så os om var drengene godt igang med at lege med hende. Hun hed Sarah og hun var 5 år gammel. Det var dejligt for Christoffer og Benjamin at have et dansk barn at lege med, og Sarah nød det også. Familien boede på Unawatuna Beach Resort, som har en pool, så derfor kom drengene med Sarah over i poolen. Det faldt i god jord :-)
Sarah har også en Nintendo, så hun er fuldt ud accepteret af de berygtede Kring-brødre.
Dagen efter inviterede vi den danske familie med ud til Rathnan, for vi havde planlagt at tage derud igen for at surfe og hygge os på hans strand. Det viste sig at Rathnan havde planlagt at grille mad på stranden for gæsterne om aftenen, så vi blev der hele dagen.
I går var vi på stranden i Unawatuna med Lisbeth om eftermiddagen. Jeg ringede til Johnny for ønske tillykke med fødselsdagen og hørte lidt om snevejret.
Om aftenen var vi på besøg hos Frank som ejer et hus i Unawatuna med udsigt over havet. Vi tog derop for at se solnedgangen. Frank lejer huset ud på ugebasis, hvis du er interesseret:
http://villa-in-sri-lanka.com
Du kan se billeder her:
http://gallery.atpic.com/25520
Lisbeths gode ven, John er jo også kommet nu så ham har vi tilbragt en hel del tid sammen med. Han er pensioneret skolelærer, så han er god til at snakke med børnene.
Vi har også været på indkøb, for vi vil gerne have en cobra-slange i træ med hjem, og vi har købt nogle malerier.
Forleden, vistnok den 13. februar, gik vi ned på stranden for at spise frokost. Mens vi sad og ventede på vores mad kom der en pige hen til os. Hun kiggede meget interesseret på drengene, men de var for generte til at kigge på hende og tale med hende, for de gik jo udfra at de alligevel ikke forstod hvad hun sagde.
Det viste sig dog at hun var dansker, så inden vi så os om var drengene godt igang med at lege med hende. Hun hed Sarah og hun var 5 år gammel. Det var dejligt for Christoffer og Benjamin at have et dansk barn at lege med, og Sarah nød det også. Familien boede på Unawatuna Beach Resort, som har en pool, så derfor kom drengene med Sarah over i poolen. Det faldt i god jord :-)
Sarah har også en Nintendo, så hun er fuldt ud accepteret af de berygtede Kring-brødre.
Dagen efter inviterede vi den danske familie med ud til Rathnan, for vi havde planlagt at tage derud igen for at surfe og hygge os på hans strand. Det viste sig at Rathnan havde planlagt at grille mad på stranden for gæsterne om aftenen, så vi blev der hele dagen.
I går var vi på stranden i Unawatuna med Lisbeth om eftermiddagen. Jeg ringede til Johnny for ønske tillykke med fødselsdagen og hørte lidt om snevejret.
Om aftenen var vi på besøg hos Frank som ejer et hus i Unawatuna med udsigt over havet. Vi tog derop for at se solnedgangen. Frank lejer huset ud på ugebasis, hvis du er interesseret:
http://villa-in-sri-lanka.com
Du kan se billeder her:
http://gallery.atpic.com/25520
2. udflugts afslutning
Vi havde en chauffør til at køre os fra Nuwara Eliya til Colombo, hvor vi skulle have fornyet vores visa.
Det ærgrede os meget over, at vi skulle omkring Colombo pga. visa, for det var meget ekstra kørsel. Heldigvis havde vi nogle gode oplevelser undervejs vi kunne glæde os over.
I Colombo boede vi i en bed and breakfast hos en ældre velhavende dame. Det var en rigtig dejlig oplevelse, for hun var meget gæstfri og hun havde et dejligt hjem.
Du kan se billeder fra hendes hjem her:
http://pic.atpic.com/1233103/600
Det ærgrede os meget over, at vi skulle omkring Colombo pga. visa, for det var meget ekstra kørsel. Heldigvis havde vi nogle gode oplevelser undervejs vi kunne glæde os over.
I Colombo boede vi i en bed and breakfast hos en ældre velhavende dame. Det var en rigtig dejlig oplevelse, for hun var meget gæstfri og hun havde et dejligt hjem.
Du kan se billeder fra hendes hjem her:
http://pic.atpic.com/1233103/600
torsdag den 12. februar 2009
2. udflugts 6. dag - 8 februar
Dagsberetningen starter med et et surt opstød... (sorry)
Morgenmaden på Single Tree er det værste jeg nogensinde har oplevet. Der var frugt, brød, æg og kaffe, men der var ikke noget til at komme ovenpå det tørre brød og det der skulle forestille smør tror jeg nok var stegemargarine. Nå, men så får Lisbeth alligevel ret i at vi vil få oplevelser rundt omkring som vil få os til at glæde os til morgenmaden på hendes sted. Den er nu også uovertruffen med en dejlig kurd med müsli, frisk frugt, hjemmelavet brød og frisklavet stempelkaffe. Mmm... jeg glæder mig allerede til at få morgenmad hos Lisbeth igen den 11. februar :-)
Jeg talte med en fyr fra hotellet - Raja, som tilbød at lave en vandretur med os op i bjergene så vi kunne se Nuwara Eliya fra oven af. Han ville have 2000 rupees for en 4 timers vandretur, men jeg ville kun give ham 1500 rupees for det syntes jeg var mere rimeligt. Jeg var også nervøs for om jeg fik en ordentlig vare leveret, når nu vores morgenmad og oplevelse med betjeningen på hotellet i det hele taget er lidt tung. Han endte med at acceptere 1500 rupees og sagde "It is better than nothing". Alle folk er hårdt ramt af at der ikke er mange turister her, så derfor er det svært for ham at tjene penge på at lave ture.
Vi havde en dejlig tur sammen med ham. Han var rigtig dygtig til engelsk - faktisk den bedste jeg har talt med hernede, og han forklarede en masse spændende ting. Jeg stillede også en masse spørgsmål som han svarede godt på. Vi var heldige at se starten på et hestevæddeløb på byens væddeløbsbane, det var meget skægt at se så højt oppe fra.
Vi afbrød turen efter tre timer, for drengene var trætte af at gå. Vi kom med en offentlig bus tilbage til byen, det var også en meget skæg oplevelse. Vi stod fuldstændig stuvet sammen i bussen sammen med de lokale. Det er sjovt som vi bliver nedstirret sådanne steder - flere af dem ser jo aldrig hvide mennesker. Alle smiler dog sødt til os, så det er dejligt.
Jeg endte med at give Raja 2000 rupees for turen alligvel fordi jeg syntes det havde været så godt, så derfor ville jeg være fair. Jeg fortalte ham at jeg hele tiden er på vagt overfor folk der vil tage for mange penge fra mig - det kunne han sagtens forstå, og han var glad for at vi satte pris på hans tur.
Her kan du se Nuwara Eliya ovenfra:
http://pic.atpic.com/1222118/600
Vi blev sat af ved Nuwara Eliyas golfbane, hvor vi havde håbet på at vi kunne spise frokost og få en oplevelse. Det viste sig dog at vi skulle betale 500 rupees i midlertidigt medlemsskab for at få lov til at spise der, så vi gik igen. Det var dog en skæg oplevelse at være i golfklubben. Man kunne se at mange var der for at blive set - jeg tror det var de færreste der skulle spille golf. På parkeringspladsen holdt nogle dyre biler. Sådan er golf-klubber vel over hele verden. I det hele taget ikke et sted at være for os der bare gerne vil holde os nede ved Jorden og ikke har behov for at føre os frem.
Her kan du se lidt fra golfbanen:
http://pic.atpic.com/1222134/600
Lige ved siden af golfbanen ligger præsidentens feriebolig bag vagter og beskyttende hegn. Stedet var tidligere ejet af Queen Elizabeth.
Vi tog en tuk tuk tilbage til et Alpine Hotel, hvor vi gerne ville have frokost - klokken var nu ved at være 14.00. Det viste sig dog at de kun havde Sri Lanka buffet og at vi skulle betale for meget for det så vi listede af igen. Jeg er glad for den slags buffet, men det er ikke noget for drengene og vi skulle betale fuld pris for dem.
Istedet spiste vi på Maddon Hill Inn, som ligger lige ved siden af Single Tree. Der kunne vi vælge fra menuen, og priserne var fornuftige.
Vi gik hen på hotellet og hang lid ud med Nintendoer osv.
Lidt senere tog vi med tuk tuk ud til Tea Factory Hotel som er en te-fabrik, der for nylig er blevet smukt ombygget til et hotel. Det var vores plan at vi skulle spise aftensmad derude, men der var ikke plads i restauranten fordi hotellet var fuld af gæster, så vi måtte tage tilbage til byen for at spise.
Her kan du se Tea Factory Hotel:
http://www.aitkenspencehotels.com/teafactory/
Morgenmaden på Single Tree er det værste jeg nogensinde har oplevet. Der var frugt, brød, æg og kaffe, men der var ikke noget til at komme ovenpå det tørre brød og det der skulle forestille smør tror jeg nok var stegemargarine. Nå, men så får Lisbeth alligevel ret i at vi vil få oplevelser rundt omkring som vil få os til at glæde os til morgenmaden på hendes sted. Den er nu også uovertruffen med en dejlig kurd med müsli, frisk frugt, hjemmelavet brød og frisklavet stempelkaffe. Mmm... jeg glæder mig allerede til at få morgenmad hos Lisbeth igen den 11. februar :-)
Jeg talte med en fyr fra hotellet - Raja, som tilbød at lave en vandretur med os op i bjergene så vi kunne se Nuwara Eliya fra oven af. Han ville have 2000 rupees for en 4 timers vandretur, men jeg ville kun give ham 1500 rupees for det syntes jeg var mere rimeligt. Jeg var også nervøs for om jeg fik en ordentlig vare leveret, når nu vores morgenmad og oplevelse med betjeningen på hotellet i det hele taget er lidt tung. Han endte med at acceptere 1500 rupees og sagde "It is better than nothing". Alle folk er hårdt ramt af at der ikke er mange turister her, så derfor er det svært for ham at tjene penge på at lave ture.
Vi havde en dejlig tur sammen med ham. Han var rigtig dygtig til engelsk - faktisk den bedste jeg har talt med hernede, og han forklarede en masse spændende ting. Jeg stillede også en masse spørgsmål som han svarede godt på. Vi var heldige at se starten på et hestevæddeløb på byens væddeløbsbane, det var meget skægt at se så højt oppe fra.
Vi afbrød turen efter tre timer, for drengene var trætte af at gå. Vi kom med en offentlig bus tilbage til byen, det var også en meget skæg oplevelse. Vi stod fuldstændig stuvet sammen i bussen sammen med de lokale. Det er sjovt som vi bliver nedstirret sådanne steder - flere af dem ser jo aldrig hvide mennesker. Alle smiler dog sødt til os, så det er dejligt.
Jeg endte med at give Raja 2000 rupees for turen alligvel fordi jeg syntes det havde været så godt, så derfor ville jeg være fair. Jeg fortalte ham at jeg hele tiden er på vagt overfor folk der vil tage for mange penge fra mig - det kunne han sagtens forstå, og han var glad for at vi satte pris på hans tur.
Her kan du se Nuwara Eliya ovenfra:
http://pic.atpic.com/1222118/600
Vi blev sat af ved Nuwara Eliyas golfbane, hvor vi havde håbet på at vi kunne spise frokost og få en oplevelse. Det viste sig dog at vi skulle betale 500 rupees i midlertidigt medlemsskab for at få lov til at spise der, så vi gik igen. Det var dog en skæg oplevelse at være i golfklubben. Man kunne se at mange var der for at blive set - jeg tror det var de færreste der skulle spille golf. På parkeringspladsen holdt nogle dyre biler. Sådan er golf-klubber vel over hele verden. I det hele taget ikke et sted at være for os der bare gerne vil holde os nede ved Jorden og ikke har behov for at føre os frem.
Her kan du se lidt fra golfbanen:
http://pic.atpic.com/1222134/600
Lige ved siden af golfbanen ligger præsidentens feriebolig bag vagter og beskyttende hegn. Stedet var tidligere ejet af Queen Elizabeth.
Vi tog en tuk tuk tilbage til et Alpine Hotel, hvor vi gerne ville have frokost - klokken var nu ved at være 14.00. Det viste sig dog at de kun havde Sri Lanka buffet og at vi skulle betale for meget for det så vi listede af igen. Jeg er glad for den slags buffet, men det er ikke noget for drengene og vi skulle betale fuld pris for dem.
Istedet spiste vi på Maddon Hill Inn, som ligger lige ved siden af Single Tree. Der kunne vi vælge fra menuen, og priserne var fornuftige.
Vi gik hen på hotellet og hang lid ud med Nintendoer osv.
Lidt senere tog vi med tuk tuk ud til Tea Factory Hotel som er en te-fabrik, der for nylig er blevet smukt ombygget til et hotel. Det var vores plan at vi skulle spise aftensmad derude, men der var ikke plads i restauranten fordi hotellet var fuld af gæster, så vi måtte tage tilbage til byen for at spise.
Her kan du se Tea Factory Hotel:
http://www.aitkenspencehotels.com/teafactory/
2. udflugts 5. dag - 7 februar
I løbet af natten fortrød vi vistnok alle 6 at vi havde valgt den billige løsning, for det blæste kraftigt op i Haputale og vinduerne på vores værelser var pivutætte. Vi havde jo kun lagner og et enkelt tæppe at sove under, så det blev en kold fornøjelse. Benjamin og Christoffer sov heldigvis igennem det hele uden at fryse, men Anni og jeg frøs meget. Stedet skal dog roses for den fantastiske udsigt der var fra værelserne, men det fik man jo bare ikke varmen af om natten.
Du kan se udsigten her - måske kommer du til at fryse? Bemærk også hvor tæt jernbanen er på vores værelser.
http://pic.atpic.com/1222097/600
Nå, men om morgenen fik vi varmen sammen i bilen mens vi kørte hen til stationen for at undersøge hvornår Anni, Christoffer, Benjamin og jeg kunne komme med toget videre til Nuwara Eliya. Man kan kun reservere billet ved at tage hen til stationen, og det kan kun gøres fra den station man skal afsted fra, så det er lidt bøvlet. Det var meningen at vi skulle køre på 1. klasse i en bestemt turistvogn med godt udsyn gennem glas. Desværre var der ingen pladser i den vogn, så vi måtte nøjes med 2. klasse. Til gengæld kom jeg af med 260 rupees for os alle 4 for turen i stedet for 3000 rupees.
Efter lidt morgenmad tog vi hen til toget igen, og kom med det kl. 10.50. Det var en spændende og flot tur igennem telandskaberne. Vi er jo oppe i højderne hvor der er flotte udsigter og rimelig klart vejr. Toget kører ikke specielt hurtigt - ca. 40-50 km/t, men både døre og vinduer står åbne og folk hænger ud af dørene så det er nok også godt nok :-). Flere gange kom vi igenem igennem nogle tunneller der var så lange at kupéen blev fyldt med dieselos fra lokomotivet. Jeg lærte at tage en dyb indånding når vi kørte ind i en tunnel. Udsigten ud over teplantagerne var fantastisk smuk. Det er utroligt at tænke på hvor mange hænder der skal igang for at plukke bladene. Der skal plukkes nye blade af hver 2. uge, så det er fast arbejde. Fra toget kunne vi se nogle teplukkere der var på arbejde.
Der var nogle unge mennesker med toget som spillede på tromme og sang, så underholdning var der nok af. Der kom også mennesker igennem toget for at sælge frugt, peanuts og andre ting, vel at mærke ikke til DSB-priser :-)
Sådan så det ud da vi stod på perronen:
http://pic.atpic.com/1222099/600
Her kan du høre de syngende unge mennesker:
http://u797.direct.atpic.com/25270/0/1222103/0.mov
Der er også nogle andre småklip i albummet fra togturen, som du kan se hvis du har en hurtig linje :-)
Efter et par timers kørsel var vi fremme ved Nanu Oya, som er nærmeste station ved Nuwara Eliya. Vi startede med at gå hen for at reservere togbilletter til vores tur til Colombo den 9. februar. Desværre viste det sig at ALT var udsolgt, også 2. klasse. Sikke noget lort, for vi kan ikke bare udsætte vores rejse til Colombo med en dag, for vi _skal_ være der den 10. februar for at få fornyet vores visa. Nå, i stedet må vi tage en van til Colombo, så løber turen op i ca. 8000 rupees i stedet for 3000 rupees. Jeg brugte lidt tid på at ringe til Rathnan som kunne skaffe en van og en chauffør. Hvis man ikke har nogle ordentlige pålidelige lokale kontakter i dette land er man altså på skideren.
Vi fandt en anden van der kunne køre os op til Nuwara Eliya fra stationen. Jeg havde i forvejen ringet til et hotel som i guidebogen havde en fornuftig beskrivelse. Chaufføren ville gerne vise os andre hoteller, men jeg var bange for at han bare var interesseret i at få kommission, så jeg holdt fast i at vi skulle hen til Single Tree som vi havde bestemt. Når vi bliver kørt af Rathnan slipper vi jo for den slags bøvl, men jeg synes nu også det er fedt nok at vi er lidt på egen hånd og dermed ikke så afhængige af andre.
Single Tree så ganske fornuftigt ud - der var varmt vand i vandhanerne og rimelig rent, og beliggenheden var ganske fin. Vi skulle give 2500 rupees for et familieværelse, så vi besluttede os for at blive hængende. Klokken var også tæt på 14.00 så vi gad ikke at bruge resten af eftermiddagen på at finde et andet sted, der måske var marginalt bedre.
I stedet tog vi efter et tøjskifte ind til midten af byen, for vi havde hørt at der skulle være et marked hvor man kan købe ægte H2O, Helly Hansen, Columbia osv. fordi nogle af deres varer bliver produceret i nærheden af Nuwara Eliya.
Det er spændende at være på marked på Sri Lanka. Der er masser af ivrige sælgere der vil have én ind i deres små shops. De river tilfældige varer ned fra hylderne og viser frem, men ofte er det nogle ting der ligger langt fra det design og e farver vi vil have. Det første minuts tid går derfor med at få dem til at slappe af, så vi kan koncentrere os om at se på det vi vil have. Anni og jeg bryder os ikke så meget om den slags kaos - derfor kommer vi også sjældent afsted når der er udsalg hjemme i Danmark. Vi kastede os dog ind i "kampen" og tog det som en oplevelse. De fleste af sælgerne var faktisk også rimelig medgørlige når de først var kommet til at slappe af. Vi endte med at få købt nogle fine ting som vi havde brug for, og vi fik dem pruttet ned i nogle priser som vi var tilfredse med. Ét af stederne ville jeg købe en soft shell jakke som jeg følte mig godt tilpas i. Sælgeren startede med at spørge hvad jeg ville give og jeg sagde 1000 rupees. Han så underlig ud i hovedet og sagde så at prisen var 3800 rupees. Så var det min tur til at se underlig ud i hovedet, for det syntes jeg faktisk var alt for dyrt. Jeg bød derefter 2000 rupees og han fulgte med nedad. Til sidst var vi landet der hvor jeg sagde 2400 rupees og han sagde 2600 rupees. Jeg havde sagt at det var min sidste pris og det havde jeg så tænkt mig at holde fast i. Han foreslog 2500 rupees men jeg ville prøve at holde fast, så jeg sagde igen at 2400 var min sidste pris og så gik jeg ud af shoppen, mens han stod og brokkede sig over at jeg ville gå væk fra 100 rupees. Ude på gaden gik vi hjemad mod hotellet, og jeg gik egentlig og ærgrede mig lidt over at jeg ikke tog den til 2500, men jeg syntes jo også det havde været sjovt at holde fast. Da vi var kommet ca. 500 meter væk fra shoppen kom én af de andre sælgere løbende med jakken og sagde at jeg godt kunne få den for 2400 rupees. Hehe...
Vi gik tilbage til Single Tree og spiste sen aftensmad inden vi tog et spil Ludo og gik i seng.
Normalt kan jeg godt lide at blive længe oppe når det er ferietid, men her har jeg det helt anderledes. Når vi kommer til kl. 22.00 om aftenen er jeg træt og færdig og har lyst til at sove. Jeg tror det er fordi der er så mange oplevelser at min hjerne bliver mættet og skal have ro. Jeg vågner tilsvarende tidligt omkring kl. 06.30 - 07.00, så det er jo fint nok :-)
Du kan se udsigten her - måske kommer du til at fryse? Bemærk også hvor tæt jernbanen er på vores værelser.
http://pic.atpic.com/1222097/600
Nå, men om morgenen fik vi varmen sammen i bilen mens vi kørte hen til stationen for at undersøge hvornår Anni, Christoffer, Benjamin og jeg kunne komme med toget videre til Nuwara Eliya. Man kan kun reservere billet ved at tage hen til stationen, og det kan kun gøres fra den station man skal afsted fra, så det er lidt bøvlet. Det var meningen at vi skulle køre på 1. klasse i en bestemt turistvogn med godt udsyn gennem glas. Desværre var der ingen pladser i den vogn, så vi måtte nøjes med 2. klasse. Til gengæld kom jeg af med 260 rupees for os alle 4 for turen i stedet for 3000 rupees.
Efter lidt morgenmad tog vi hen til toget igen, og kom med det kl. 10.50. Det var en spændende og flot tur igennem telandskaberne. Vi er jo oppe i højderne hvor der er flotte udsigter og rimelig klart vejr. Toget kører ikke specielt hurtigt - ca. 40-50 km/t, men både døre og vinduer står åbne og folk hænger ud af dørene så det er nok også godt nok :-). Flere gange kom vi igenem igennem nogle tunneller der var så lange at kupéen blev fyldt med dieselos fra lokomotivet. Jeg lærte at tage en dyb indånding når vi kørte ind i en tunnel. Udsigten ud over teplantagerne var fantastisk smuk. Det er utroligt at tænke på hvor mange hænder der skal igang for at plukke bladene. Der skal plukkes nye blade af hver 2. uge, så det er fast arbejde. Fra toget kunne vi se nogle teplukkere der var på arbejde.
Der var nogle unge mennesker med toget som spillede på tromme og sang, så underholdning var der nok af. Der kom også mennesker igennem toget for at sælge frugt, peanuts og andre ting, vel at mærke ikke til DSB-priser :-)
Sådan så det ud da vi stod på perronen:
http://pic.atpic.com/1222099/600
Her kan du høre de syngende unge mennesker:
http://u797.direct.atpic.com/25270/0/1222103/0.mov
Der er også nogle andre småklip i albummet fra togturen, som du kan se hvis du har en hurtig linje :-)
Efter et par timers kørsel var vi fremme ved Nanu Oya, som er nærmeste station ved Nuwara Eliya. Vi startede med at gå hen for at reservere togbilletter til vores tur til Colombo den 9. februar. Desværre viste det sig at ALT var udsolgt, også 2. klasse. Sikke noget lort, for vi kan ikke bare udsætte vores rejse til Colombo med en dag, for vi _skal_ være der den 10. februar for at få fornyet vores visa. Nå, i stedet må vi tage en van til Colombo, så løber turen op i ca. 8000 rupees i stedet for 3000 rupees. Jeg brugte lidt tid på at ringe til Rathnan som kunne skaffe en van og en chauffør. Hvis man ikke har nogle ordentlige pålidelige lokale kontakter i dette land er man altså på skideren.
Vi fandt en anden van der kunne køre os op til Nuwara Eliya fra stationen. Jeg havde i forvejen ringet til et hotel som i guidebogen havde en fornuftig beskrivelse. Chaufføren ville gerne vise os andre hoteller, men jeg var bange for at han bare var interesseret i at få kommission, så jeg holdt fast i at vi skulle hen til Single Tree som vi havde bestemt. Når vi bliver kørt af Rathnan slipper vi jo for den slags bøvl, men jeg synes nu også det er fedt nok at vi er lidt på egen hånd og dermed ikke så afhængige af andre.
Single Tree så ganske fornuftigt ud - der var varmt vand i vandhanerne og rimelig rent, og beliggenheden var ganske fin. Vi skulle give 2500 rupees for et familieværelse, så vi besluttede os for at blive hængende. Klokken var også tæt på 14.00 så vi gad ikke at bruge resten af eftermiddagen på at finde et andet sted, der måske var marginalt bedre.
I stedet tog vi efter et tøjskifte ind til midten af byen, for vi havde hørt at der skulle være et marked hvor man kan købe ægte H2O, Helly Hansen, Columbia osv. fordi nogle af deres varer bliver produceret i nærheden af Nuwara Eliya.
Det er spændende at være på marked på Sri Lanka. Der er masser af ivrige sælgere der vil have én ind i deres små shops. De river tilfældige varer ned fra hylderne og viser frem, men ofte er det nogle ting der ligger langt fra det design og e farver vi vil have. Det første minuts tid går derfor med at få dem til at slappe af, så vi kan koncentrere os om at se på det vi vil have. Anni og jeg bryder os ikke så meget om den slags kaos - derfor kommer vi også sjældent afsted når der er udsalg hjemme i Danmark. Vi kastede os dog ind i "kampen" og tog det som en oplevelse. De fleste af sælgerne var faktisk også rimelig medgørlige når de først var kommet til at slappe af. Vi endte med at få købt nogle fine ting som vi havde brug for, og vi fik dem pruttet ned i nogle priser som vi var tilfredse med. Ét af stederne ville jeg købe en soft shell jakke som jeg følte mig godt tilpas i. Sælgeren startede med at spørge hvad jeg ville give og jeg sagde 1000 rupees. Han så underlig ud i hovedet og sagde så at prisen var 3800 rupees. Så var det min tur til at se underlig ud i hovedet, for det syntes jeg faktisk var alt for dyrt. Jeg bød derefter 2000 rupees og han fulgte med nedad. Til sidst var vi landet der hvor jeg sagde 2400 rupees og han sagde 2600 rupees. Jeg havde sagt at det var min sidste pris og det havde jeg så tænkt mig at holde fast i. Han foreslog 2500 rupees men jeg ville prøve at holde fast, så jeg sagde igen at 2400 var min sidste pris og så gik jeg ud af shoppen, mens han stod og brokkede sig over at jeg ville gå væk fra 100 rupees. Ude på gaden gik vi hjemad mod hotellet, og jeg gik egentlig og ærgrede mig lidt over at jeg ikke tog den til 2500, men jeg syntes jo også det havde været sjovt at holde fast. Da vi var kommet ca. 500 meter væk fra shoppen kom én af de andre sælgere løbende med jakken og sagde at jeg godt kunne få den for 2400 rupees. Hehe...
Vi gik tilbage til Single Tree og spiste sen aftensmad inden vi tog et spil Ludo og gik i seng.
Normalt kan jeg godt lide at blive længe oppe når det er ferietid, men her har jeg det helt anderledes. Når vi kommer til kl. 22.00 om aftenen er jeg træt og færdig og har lyst til at sove. Jeg tror det er fordi der er så mange oplevelser at min hjerne bliver mættet og skal have ro. Jeg vågner tilsvarende tidligt omkring kl. 06.30 - 07.00, så det er jo fint nok :-)
onsdag den 11. februar 2009
Nye billeder 3. februar - 10. februar
Jeg har lagt en hel masse billeder fra vores seneste lange udflugt her:
http://gallery.atpic.com/25270
God fornøjelse.
http://gallery.atpic.com/25270
God fornøjelse.
2. udflugts 4. dag - 6 februar
Dagens udflugt skulle gå til Worlds End ved Horton Plains - troede Anni og jeg. Lisbeth havde dog en anden opfattelse af hvad Worlds End var, så hun arrangerede en tur til et sted der hedder Worlds End Lodge. Det ligger tæt på "det rigtige" Worlds End, men man er bare på den forkerte side af det bjerg hvor selve seværdigheden er. Desværre skulle vi gå laaaaangt for at komme til Worlds End Lodge, for vejen var så ringe at Ratnan ikke kunne/ville køre dertil. Vi gik opad, opad, opad i 4-5 kilometer. Benjamin beklagede sig noget til sidst, så jeg bar ham på mine skuldre ind i mellem.
Da vi kom op på toppen til Worlds End Lodge og det gik op for mig at vi var et helt andet sted end jeg havde forestillet mig var jeg dybt skuffet og udmattet. Udmattelsen var nok også med til at jeg var stille i lang tid. Jeg følte simpelthen at vi havde spildt dagen, for vi havde jo også kørt i 1.5 time for at komme dertil. Worlds End er efter sigende et fantastisk sted hvor der er en klippeafgrund med et næsten lodret drop på 700 m. Anni og jeg har oplevet noget lignende i Norge på Prædikestolen, så derfor havde jeg glædet mig til at opleve det her også. I stedet var vi nu endt ved et hotel der ligger på toppen af et bjerg - dyyyybt suk.
Nå, op på hesten og videre. Vi blev enige om at bestille tuk tuk så vi ikke også skulle gå ned ad bjerget igen.
Vi havde aftalt at vi også skulle nå at se en tefabrik samme dag, så vi snuppede en hurtig "frokost" i et lille lokalt madsted på vejen hvor de kun serverede rice & curry. Drengene fik besked på at spise godt af risen og det brød de fik til, for de er jo ikke så begejstrede for den krydrede mad. Jeg er selv ret begejstret for rice & curry og når jeg har mulighed for det bestiller jeg de krydrede og stærke retter fra menukortet. Kan du f.eks. forestille dig hvad "Deviled Chicken" er for noget? :-)
De første to tefabrikker vi nåede til havde lukket for rundvisninger, vistnok fordi deres produktion lå stille den dag. Vi fandt dog én der havde åbent og vi var heldige at det så også var Sri Lankas største teproducent, Dambatenne, og at rundvisningen var rigtig spændende. Rathnan har været på mange rundvisninger og han sagde det var det bedste han havde oplevet. Vi fik fremvist deres forskellige produkter og kvalitetsgrader. De eksporterer alt det bedste te, mens et biprodukt som faktisk bare er støv der bliver fejet op fra gulvet bliver solgt som te til de fattige Sri Lankanere.
Her kan du se de forskellige te-typer:
http://pic.atpic.com/1222086/600
- det øverste til venstre er "støvet" til de lokale Sri Lankanere.
Vi købte en pose med 250 g te af den næstbedste slags til 300 rupees :-)
Her kan du se billeder fra tefabrikken:
http://pic.atpic.com/1221949/600
Det endte alligevel med at være en god dag, selvom jeg midt på dagen havde svært ved at tro på at det skulle gå sådan.
Efter tefabrikken kørte vi til Haputale for at finde et sted at sove. Rathnan kender ikke byen så godt så han kunne ikke pege på det perfekte hotel, men han kendte dog til et nybygget hotel der som vi skulle checke ud. Det viste sig at være lidt for dyrt - ca. 6500 pr. værelse rupees for en nat. I stedet fandt vi et sted lige ved siden af det nye hotel, hvor vi kunne få værelser til 750 rupees. Vi gik over på hotellet for at spise om aftenen, og det viste sig at de også havde internetforbindelse om vi kunne bruge til at lægge et par af Christoffers indlæg på bloggen - slet ikke så ringe. Betjeningen på hotellet var dog fuldstændig hat og briller. Da jeg bestilte colaer og gin og tonic i baren fattede de ikke en meter af hvad jeg mente, og da Anni bestilte aftensmaden gik det også galt for da vi kom til bordet var der ikke mad til mig, selvom hun med alle mulige fakter forsøgte at gøre dem klart hvor mange kuverter vi skulle have af den og den ret. Nå - jeg fik lidt af drengenes og Lisbeths rester og så gik det altsammen. De havde taget dem 5 kvarter at tilberede maden, så vi kunne ikke vente på at de lavede en portion klar til mig... Vi fik Rathnan til at gøre dem klart på sinhalesisk at de ikke skulle lave mad til mig, for ellers tror jeg sgu at det også var gået galt.
Hehe... det er irriterende i øjeblikket, men jeg er sikker på at vi kan grine højlydt af det senere. I det mindste hjælper det også lidt at tænke på at maden vi bestiller i gennem snit har en kuvert-pris på 20-25 kr :-)
Hov - jeg skal lige indskyde at på vejen til Worlds End Lodge holdt vi en lille tisse/ryge pause. Da jeg havde tisset udnyttede jeg Lisbeth og Rathnans rygepause til at se mig lidt omkring. Jeg havde spottet en trappe der gik opad bjerget ved siden af vejen, så jeg blev nødt til at udforske hvorfor den var der og hvor den dog førte hen. Jeg spurgte drengene om de ville med mig, men det havde de ikke lyst til. Da jeg kom op for enden af trappen - ca. 40 trin kunne jeg se at jeg befandt mig midt i en teplantage. Jeg kunne høre nogen snakke, så jeg gik hen mod lyden. Jeg så to kvinder og en mand der sad i skyggen og holdt pause fra plukkearbejdet. Jeg gik hen og hilste på dem og én af kvinderne bød mig noget at drikke fra sin flaske. Det viste sig at det var varm te. Manden var god til engelsk, så jeg snakkede lidt med ham og tog nogle billeder af dem sammen:
http://pic.atpic.com/1221933/600
Manden gav mig sin adresse, for han ville gerne have at jeg sender billederne til ham.
Jeg sagde farvel og gik ned mod bilen igen. I mellemtiden var drengene også blevet nysgerrige, så de kom mig i møde op ad trappen. Jeg tog dem med hen for at hilse på teplukkerne.
Da vi kom op på toppen til Worlds End Lodge og det gik op for mig at vi var et helt andet sted end jeg havde forestillet mig var jeg dybt skuffet og udmattet. Udmattelsen var nok også med til at jeg var stille i lang tid. Jeg følte simpelthen at vi havde spildt dagen, for vi havde jo også kørt i 1.5 time for at komme dertil. Worlds End er efter sigende et fantastisk sted hvor der er en klippeafgrund med et næsten lodret drop på 700 m. Anni og jeg har oplevet noget lignende i Norge på Prædikestolen, så derfor havde jeg glædet mig til at opleve det her også. I stedet var vi nu endt ved et hotel der ligger på toppen af et bjerg - dyyyybt suk.
Nå, op på hesten og videre. Vi blev enige om at bestille tuk tuk så vi ikke også skulle gå ned ad bjerget igen.
Vi havde aftalt at vi også skulle nå at se en tefabrik samme dag, så vi snuppede en hurtig "frokost" i et lille lokalt madsted på vejen hvor de kun serverede rice & curry. Drengene fik besked på at spise godt af risen og det brød de fik til, for de er jo ikke så begejstrede for den krydrede mad. Jeg er selv ret begejstret for rice & curry og når jeg har mulighed for det bestiller jeg de krydrede og stærke retter fra menukortet. Kan du f.eks. forestille dig hvad "Deviled Chicken" er for noget? :-)
De første to tefabrikker vi nåede til havde lukket for rundvisninger, vistnok fordi deres produktion lå stille den dag. Vi fandt dog én der havde åbent og vi var heldige at det så også var Sri Lankas største teproducent, Dambatenne, og at rundvisningen var rigtig spændende. Rathnan har været på mange rundvisninger og han sagde det var det bedste han havde oplevet. Vi fik fremvist deres forskellige produkter og kvalitetsgrader. De eksporterer alt det bedste te, mens et biprodukt som faktisk bare er støv der bliver fejet op fra gulvet bliver solgt som te til de fattige Sri Lankanere.
Her kan du se de forskellige te-typer:
http://pic.atpic.com/1222086/600
- det øverste til venstre er "støvet" til de lokale Sri Lankanere.
Vi købte en pose med 250 g te af den næstbedste slags til 300 rupees :-)
Her kan du se billeder fra tefabrikken:
http://pic.atpic.com/1221949/600
Det endte alligevel med at være en god dag, selvom jeg midt på dagen havde svært ved at tro på at det skulle gå sådan.
Efter tefabrikken kørte vi til Haputale for at finde et sted at sove. Rathnan kender ikke byen så godt så han kunne ikke pege på det perfekte hotel, men han kendte dog til et nybygget hotel der som vi skulle checke ud. Det viste sig at være lidt for dyrt - ca. 6500 pr. værelse rupees for en nat. I stedet fandt vi et sted lige ved siden af det nye hotel, hvor vi kunne få værelser til 750 rupees. Vi gik over på hotellet for at spise om aftenen, og det viste sig at de også havde internetforbindelse om vi kunne bruge til at lægge et par af Christoffers indlæg på bloggen - slet ikke så ringe. Betjeningen på hotellet var dog fuldstændig hat og briller. Da jeg bestilte colaer og gin og tonic i baren fattede de ikke en meter af hvad jeg mente, og da Anni bestilte aftensmaden gik det også galt for da vi kom til bordet var der ikke mad til mig, selvom hun med alle mulige fakter forsøgte at gøre dem klart hvor mange kuverter vi skulle have af den og den ret. Nå - jeg fik lidt af drengenes og Lisbeths rester og så gik det altsammen. De havde taget dem 5 kvarter at tilberede maden, så vi kunne ikke vente på at de lavede en portion klar til mig... Vi fik Rathnan til at gøre dem klart på sinhalesisk at de ikke skulle lave mad til mig, for ellers tror jeg sgu at det også var gået galt.
Hehe... det er irriterende i øjeblikket, men jeg er sikker på at vi kan grine højlydt af det senere. I det mindste hjælper det også lidt at tænke på at maden vi bestiller i gennem snit har en kuvert-pris på 20-25 kr :-)
Hov - jeg skal lige indskyde at på vejen til Worlds End Lodge holdt vi en lille tisse/ryge pause. Da jeg havde tisset udnyttede jeg Lisbeth og Rathnans rygepause til at se mig lidt omkring. Jeg havde spottet en trappe der gik opad bjerget ved siden af vejen, så jeg blev nødt til at udforske hvorfor den var der og hvor den dog førte hen. Jeg spurgte drengene om de ville med mig, men det havde de ikke lyst til. Da jeg kom op for enden af trappen - ca. 40 trin kunne jeg se at jeg befandt mig midt i en teplantage. Jeg kunne høre nogen snakke, så jeg gik hen mod lyden. Jeg så to kvinder og en mand der sad i skyggen og holdt pause fra plukkearbejdet. Jeg gik hen og hilste på dem og én af kvinderne bød mig noget at drikke fra sin flaske. Det viste sig at det var varm te. Manden var god til engelsk, så jeg snakkede lidt med ham og tog nogle billeder af dem sammen:
http://pic.atpic.com/1221933/600
Manden gav mig sin adresse, for han ville gerne have at jeg sender billederne til ham.
Jeg sagde farvel og gik ned mod bilen igen. I mellemtiden var drengene også blevet nysgerrige, så de kom mig i møde op ad trappen. Jeg tog dem med hen for at hilse på teplukkerne.
2. udflugts 3. dag - 5. februar
Jeg vågnede omkring kl. 06.00, men efter at have ligget nogle minutter besluttede jeg mig til at stå op og kigge på solopgangen. Resten af familien sov videre...
Der var 3-4 andre personer der var oppe for at se solopgangen - et par stykker sad foran deres værelser som alle har perfekt udsyn til solopgangen.
Rathnan stod også tidligt op, men han løb sig en tur og kørte derefter bilen ned til Ella for at få den vasket og gjort ren. Han er meget omhyggelig med sin nye fine bil, men sådan er mænd vel over hele kloden. Rathnan er vant til at løbe 5-10 kilometer på stranden ved sit hus om morgenen. Han svømmer også hver dag når han er hjemme.
Se billeder fra solopgangen:
http://pic.atpic.com/1221849/600
Dagens udflugt gik ud til vandfaldet Dunhinda, som ligger ca. en times kørsel fra vores hotel. Vi fik sen morgenmad og så tog vi afsted.
Vandfaldet er 63 meter højt. så det var et flot syn vi kom ud til. Vi betalte 100 rupees (100/20 = 5 kr) pr. voksen for at komme ind. Børn halv pris. Det er sjovt som entrépriserne varierer. Ved Polonnaruwa betalte vi 2800 rupees pr. voksen, fordi staten besluttet sig til at tage så hårdt ved når det er turister. Jeg tror bare at det ender med at skræmme de turister væk, som hele øen har hårdt brug for efter Tsunami og flere års krig.
Nå, tilbage til historien om vandfaldet :-)
For at komme til vandfaldet skulle vi vandre ca. 30 minutter. På vejen kom vi forbi en masse små boder hvor vi kunne købe snacks og drikke. Jeg købte nogle små poser pop corn til drengene, så vi havde noget at motivere dem med hvis de blev trætte og umedgørlige på vejen. Det blev heldigvis ikke nødvendigt - de klarede turen rigtig fint og var hele tiden i front. Jeg gik med pop corn poserne i baglommerne på mine shorts. Pludselig løb én af aberne om bag ved mig og jeg kunne mærke den rørte ved mig. Det var først nogle sekunder senere jeg fandt ud af at den faktisk havde snuppet den ene pop corn pose, og den sad allerede et stykke væk og forsørgte at åbne posen.
Det var en dejlig oplevelse at være ved vandfaldet. Vi havde badetøj med, så vi kunne svømme i de små bassiner som er dannet af de kæmpestore sten der lå der. Vi skulle dog passe på, for strømmen ruskede i os. Vi havde fået varmen af vandreturen, så det var dejligt at blive kølet ned af vandet. Lisbeth havde taget mangoer og vandmelon med, så det guffede vi i os.
Her kan du se billeder fra Dunhinda:
http://pic.atpic.com/1221871/600
Du kan læse mere om Dunhinda her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Dunhinda_Falls
Her er Dunhinda på kortet:
http://maps.google.com/maps/ms?hl=en&ie=UTF8&msa=0&msid=110216157327324050227.00045ea27a6ba94a49ab3&ll=7.017331,81.06657&spn=0.046001,0.067034&t=h&z=14
På vej tilbage til hotellet fik jeg lejlighed til at taget nogle dejlige billeder af kvinder der arbejdede på en mark ved siden af vejen:
http://pic.atpic.com/1221915/600
Vi spiste aftensmad på Ambiente.
Der var 3-4 andre personer der var oppe for at se solopgangen - et par stykker sad foran deres værelser som alle har perfekt udsyn til solopgangen.
Rathnan stod også tidligt op, men han løb sig en tur og kørte derefter bilen ned til Ella for at få den vasket og gjort ren. Han er meget omhyggelig med sin nye fine bil, men sådan er mænd vel over hele kloden. Rathnan er vant til at løbe 5-10 kilometer på stranden ved sit hus om morgenen. Han svømmer også hver dag når han er hjemme.
Se billeder fra solopgangen:
http://pic.atpic.com/1221849/600
Dagens udflugt gik ud til vandfaldet Dunhinda, som ligger ca. en times kørsel fra vores hotel. Vi fik sen morgenmad og så tog vi afsted.
Vandfaldet er 63 meter højt. så det var et flot syn vi kom ud til. Vi betalte 100 rupees (100/20 = 5 kr) pr. voksen for at komme ind. Børn halv pris. Det er sjovt som entrépriserne varierer. Ved Polonnaruwa betalte vi 2800 rupees pr. voksen, fordi staten besluttet sig til at tage så hårdt ved når det er turister. Jeg tror bare at det ender med at skræmme de turister væk, som hele øen har hårdt brug for efter Tsunami og flere års krig.
Nå, tilbage til historien om vandfaldet :-)
For at komme til vandfaldet skulle vi vandre ca. 30 minutter. På vejen kom vi forbi en masse små boder hvor vi kunne købe snacks og drikke. Jeg købte nogle små poser pop corn til drengene, så vi havde noget at motivere dem med hvis de blev trætte og umedgørlige på vejen. Det blev heldigvis ikke nødvendigt - de klarede turen rigtig fint og var hele tiden i front. Jeg gik med pop corn poserne i baglommerne på mine shorts. Pludselig løb én af aberne om bag ved mig og jeg kunne mærke den rørte ved mig. Det var først nogle sekunder senere jeg fandt ud af at den faktisk havde snuppet den ene pop corn pose, og den sad allerede et stykke væk og forsørgte at åbne posen.
Det var en dejlig oplevelse at være ved vandfaldet. Vi havde badetøj med, så vi kunne svømme i de små bassiner som er dannet af de kæmpestore sten der lå der. Vi skulle dog passe på, for strømmen ruskede i os. Vi havde fået varmen af vandreturen, så det var dejligt at blive kølet ned af vandet. Lisbeth havde taget mangoer og vandmelon med, så det guffede vi i os.
Her kan du se billeder fra Dunhinda:
http://pic.atpic.com/1221871/600
Du kan læse mere om Dunhinda her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Dunhinda_Falls
Her er Dunhinda på kortet:
http://maps.google.com/maps/ms?hl=en&ie=UTF8&msa=0&msid=110216157327324050227.00045ea27a6ba94a49ab3&ll=7.017331,81.06657&spn=0.046001,0.067034&t=h&z=14
På vej tilbage til hotellet fik jeg lejlighed til at taget nogle dejlige billeder af kvinder der arbejdede på en mark ved siden af vejen:
http://pic.atpic.com/1221915/600
Vi spiste aftensmad på Ambiente.
2. udflugts 2. dag - 4. februar
I stedet for at meditere badede vi om formiddagen i floden. Det var en dejlig oplevelse at bade i floden, selvom det tog lidt overvindelse for mig at kaste mig i vandet for det var lidt grumset så jeg kunne ikke se hvad jeg sprang ud i. Én af dem der arbejdede på stedet sprang dog på benene i vandet for at vise mig at det var dybt nok.
Det primitive ved Galapita bestod bl.a. i at der ingen strøm var i huset, så vi fik petroleumslamper da det blev mørkt. Huset vi boede i var næsten som at være i det fri, for man kunne ikke rigtig lukke døre ud til og der var et "frit svævende" tag som hang et stykke over husvæggene så fra 1. salen hvor vi overnattede kunne man frit kigge ud på naturen. Selv badeværelset var indrettet så man stod under åben himmel og badede - men der var dog rindende vand og et "vestligt" toilet :-)
Vi boede på stedet med fuld pension, men det lå også så langt væk fra andre ting at man ikke sådan lige kunne køre til en restaurant. Den mad vi fik serveret var økologisk dyrket på stedet og det hele var vegetarisk.
Du kan se Galapita-hotellets hjemmeside her:
http://www.galapita.com/
Du kan se billeder fra Galapita ved at klikke nedenfor.
http://pic.atpic.com/1221775/600
Vi skulle kun have én overnatning der, så da vi havde fået frokost tog vi afsted. Vi havde bedt om at få frokost kl. 12.30 så vi havde god tid til det vi skulle om eftermiddagen, men vi fik først mad kl. 13.45. Jeg vænner mig sgu aldrig...
Næste mål var byen Ella, som llgger oppe i højderne. Det er et område hvor der er masser af teplantager, fordi det køligere klima er helt perfekt til at dyrke te. På vej op mod Ella kom vi forbi et rigtig flot vandfald. Det vrimlede med japanske turister og der var en hel del hajer der gerne ville have fat i vores penge. De kunne dog et smart trick. Én af fyrene kom og spurgte hvor vi kom fra, og så spurgte han om vi havde nogle danske penge til hans møntsamling. Lidt senere kom der så en anden fyr forbi for at spørge om vi kunne veksle kroner til rupees, "fordi der ikke er en bank i Ella, hvor man kan veksle". Det var godt fundet på, men jeg bad dem nu altså gå deres vej :-)
Det var sidst på eftermiddagen da vi kom frem til hotellet Ambiente, som vi i forvejen havde bestilt værelser på. Stedet har en fantastisk udsigt over bjergene, og det vender helt perfekt for at se solopgangen over bjergene. Det ligger hævet over selve Ella by, så vi er temmelig højt oppe.
Vi kørte ned til Ella for at spise aftensmad på en restaurant.
Ca. kl. 21.30 var vi alle 4 i seng - jeg var helt smadret så jeg besluttede mig til også at give mig hen til søvnen.
Her kan du se Ella på kortet:
http://maps.google.com/maps/ms?hl=en&ie=UTF8&msa=0&msid=110216157327324050227.00045ea27a6ba94a49ab3&ll=6.878028,81.046829&spn=0.351759,0.53627&t=h&z=11
Det primitive ved Galapita bestod bl.a. i at der ingen strøm var i huset, så vi fik petroleumslamper da det blev mørkt. Huset vi boede i var næsten som at være i det fri, for man kunne ikke rigtig lukke døre ud til og der var et "frit svævende" tag som hang et stykke over husvæggene så fra 1. salen hvor vi overnattede kunne man frit kigge ud på naturen. Selv badeværelset var indrettet så man stod under åben himmel og badede - men der var dog rindende vand og et "vestligt" toilet :-)
Vi boede på stedet med fuld pension, men det lå også så langt væk fra andre ting at man ikke sådan lige kunne køre til en restaurant. Den mad vi fik serveret var økologisk dyrket på stedet og det hele var vegetarisk.
Du kan se Galapita-hotellets hjemmeside her:
http://www.galapita.com/
Du kan se billeder fra Galapita ved at klikke nedenfor.
http://pic.atpic.com/1221775/600
Vi skulle kun have én overnatning der, så da vi havde fået frokost tog vi afsted. Vi havde bedt om at få frokost kl. 12.30 så vi havde god tid til det vi skulle om eftermiddagen, men vi fik først mad kl. 13.45. Jeg vænner mig sgu aldrig...
Næste mål var byen Ella, som llgger oppe i højderne. Det er et område hvor der er masser af teplantager, fordi det køligere klima er helt perfekt til at dyrke te. På vej op mod Ella kom vi forbi et rigtig flot vandfald. Det vrimlede med japanske turister og der var en hel del hajer der gerne ville have fat i vores penge. De kunne dog et smart trick. Én af fyrene kom og spurgte hvor vi kom fra, og så spurgte han om vi havde nogle danske penge til hans møntsamling. Lidt senere kom der så en anden fyr forbi for at spørge om vi kunne veksle kroner til rupees, "fordi der ikke er en bank i Ella, hvor man kan veksle". Det var godt fundet på, men jeg bad dem nu altså gå deres vej :-)
Det var sidst på eftermiddagen da vi kom frem til hotellet Ambiente, som vi i forvejen havde bestilt værelser på. Stedet har en fantastisk udsigt over bjergene, og det vender helt perfekt for at se solopgangen over bjergene. Det ligger hævet over selve Ella by, så vi er temmelig højt oppe.
Vi kørte ned til Ella for at spise aftensmad på en restaurant.
Ca. kl. 21.30 var vi alle 4 i seng - jeg var helt smadret så jeg besluttede mig til også at give mig hen til søvnen.
Her kan du se Ella på kortet:
http://maps.google.com/maps/ms?hl=en&ie=UTF8&msa=0&msid=110216157327324050227.00045ea27a6ba94a49ab3&ll=6.878028,81.046829&spn=0.351759,0.53627&t=h&z=11
2. udflugts 1. dag - 3. februar
Vi forlod Unawatuna ca. kl. 06.30 og kørte østpå. Vores mål var Kataragama, hvor der ligger et stort tempel som mange buddhister valfarter til én gang om året.
Vi kørte mod en rigtig smuk solopgang - solen var lige foran os og den var helt blodrød.
Vi gjorde holdt i Tagalle omkring kl. 09.00, hvor vi fik noget srilankansk morgenmad. Drengene fik dog noget hvidt brød som de tyggede sig igennem.
Vi kom til Kataragama lige efter kl. 12.00.
Der er tradition for at buddhisterne køber et fad med frugt i boderne på markedspladsen udenfor templet. Lisbeth og Rathnan købte et par fade, som vi tog med ind til munkene for at få deres velsignelse af det. Derefter spiste vi det meste af det og gav resten til aberne. Det er et kæmpe tempelområde, vi kom ind på. Rathnan fortalte at der én gang om året er samlet ca. 1 mio mennesker på området i flere dage. Nogle kommer vandrende dertil gennem junglen, mens andre kommer kørende.
På tempelområdet gik der mange køer rundt, men vi ser jo køer alle steder så helt specielt var det ikke. Jeg undrer mig bare over at de får lov til at gå hvor de vil på tempelområdet, for de går jo og roder i affald for at finde noget spændende at spise.
Jeg var skuffet over at se Kataragama, for det var jo et tempel som så mange andre at se på. Historierne omkring det med alle menneskerne der valfarter er selvfølgelig spændende at høre om, men... Vi har jo også set en del templer i forvejen, og Dambulla med alle sine statuer ligger nok højt på min favoritliste. Skuffelsen er nok forstærket af at vi brugte så mange timer på at komme dertil - det kunne vi have brugt på noget andet sammen som var skægt for drengene. Nå - det kan vi jo ikke gøre om på nu, men måske kan andre blive inspireret til at disponere anderledes.
Du kan se billeder fra Kataragama ved at klikke nedenfor.
http://pic.atpic.com/1221766/600
Du kan læse mere om Kataragama her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Kataragama
Her er Kataragama på kortet:
http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF8&hl=en&t=h&msa=0&msid=110216157327324050227.00045ea27a6ba94a49ab3&ll=6.425848,81.332817&spn=0.087338,0.134068&z=13
Efter Kataragama kørte vi til Galapita, hvor vi skulle overnatte. Galapita betyder såvidt jeg lige har forstået "sten på en sten", og vi kørte da også forbi en kæmpe sten der stod på et klippestykke. Det så ud som om den kunne vælte hvornår det skulle være. Galapita er et forholdsvis primitivt sted hvor der er fred og ro til at få massage og tid til at meditere. Det var dog ikke lige det vi havde behov for at benytte os af :-)
Vi var kørt forkert på vejen til Galapita, så vi tilbragte 1,5 time for meget på vejen og det var lige ved at være mørkt da vi kom frem ca. kl. 17.00. Vi fik således ikke set så meget af stedet inden det blev mørkt. Vi nåede dog lige at komme ned og kigge på floden som løb lige ved siden af det hus vi boede i.
Vi kørte mod en rigtig smuk solopgang - solen var lige foran os og den var helt blodrød.
Vi gjorde holdt i Tagalle omkring kl. 09.00, hvor vi fik noget srilankansk morgenmad. Drengene fik dog noget hvidt brød som de tyggede sig igennem.
Vi kom til Kataragama lige efter kl. 12.00.
Der er tradition for at buddhisterne køber et fad med frugt i boderne på markedspladsen udenfor templet. Lisbeth og Rathnan købte et par fade, som vi tog med ind til munkene for at få deres velsignelse af det. Derefter spiste vi det meste af det og gav resten til aberne. Det er et kæmpe tempelområde, vi kom ind på. Rathnan fortalte at der én gang om året er samlet ca. 1 mio mennesker på området i flere dage. Nogle kommer vandrende dertil gennem junglen, mens andre kommer kørende.
På tempelområdet gik der mange køer rundt, men vi ser jo køer alle steder så helt specielt var det ikke. Jeg undrer mig bare over at de får lov til at gå hvor de vil på tempelområdet, for de går jo og roder i affald for at finde noget spændende at spise.
Jeg var skuffet over at se Kataragama, for det var jo et tempel som så mange andre at se på. Historierne omkring det med alle menneskerne der valfarter er selvfølgelig spændende at høre om, men... Vi har jo også set en del templer i forvejen, og Dambulla med alle sine statuer ligger nok højt på min favoritliste. Skuffelsen er nok forstærket af at vi brugte så mange timer på at komme dertil - det kunne vi have brugt på noget andet sammen som var skægt for drengene. Nå - det kan vi jo ikke gøre om på nu, men måske kan andre blive inspireret til at disponere anderledes.
Du kan se billeder fra Kataragama ved at klikke nedenfor.
http://pic.atpic.com/1221766/600
Du kan læse mere om Kataragama her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Kataragama
Her er Kataragama på kortet:
http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF8&hl=en&t=h&msa=0&msid=110216157327324050227.00045ea27a6ba94a49ab3&ll=6.425848,81.332817&spn=0.087338,0.134068&z=13
Efter Kataragama kørte vi til Galapita, hvor vi skulle overnatte. Galapita betyder såvidt jeg lige har forstået "sten på en sten", og vi kørte da også forbi en kæmpe sten der stod på et klippestykke. Det så ud som om den kunne vælte hvornår det skulle være. Galapita er et forholdsvis primitivt sted hvor der er fred og ro til at få massage og tid til at meditere. Det var dog ikke lige det vi havde behov for at benytte os af :-)
Vi var kørt forkert på vejen til Galapita, så vi tilbragte 1,5 time for meget på vejen og det var lige ved at være mørkt da vi kom frem ca. kl. 17.00. Vi fik således ikke set så meget af stedet inden det blev mørkt. Vi nåede dog lige at komme ned og kigge på floden som løb lige ved siden af det hus vi boede i.
mandag den 9. februar 2009
Selvmordsbombe på Sri Lanka, men vi har det godt
Måske har du læst eller hørt om dagens selvmordsbombe på Sri Lanka:
http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/asia/srilanka/4568072/Tamil-Tiger-suicide-bomber-kills-28-sparking-fears-of-new-terrorist-campaign.html
Jeg hørte snak om det idag og kiggede så selv på nettet, men kun på www.jp.dk kunne jeg finde lidt video om det, så derfor linket ovenfor der fortæller lidt mere.
Denne bombe er udløst langt oppe nordpå i Sri Lanka, hvor De Tamilske Tigre forsøger at holde civile tamiler som gidsler i et forsøg på at have et menneskeligt skjold så Sri Lankas hær ikke kan trænge ind til dem uden også at dræbe civile. Rigtig fejt efter min mening, og dagens selvmordsbombe havde også tamiler som mål, som var i færd med at flygte fra krigszonen oppe nordpå.
Det er en ond krig, men så længe vi som turister holder os til de sikre områder i landet og rejser med en lokal guide er der altså ikke noget at frygte.
Når vi kører omkring i den sydlige del af landet kommer vi ofte igennem militære checkpoints hvor de stopper mistænkelige biler. Når de ser at der er hvide mennesker og børn i bilen får vi altid lov at køre igennem.
http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/asia/srilanka/4568072/Tamil-Tiger-suicide-bomber-kills-28-sparking-fears-of-new-terrorist-campaign.html
Jeg hørte snak om det idag og kiggede så selv på nettet, men kun på www.jp.dk kunne jeg finde lidt video om det, så derfor linket ovenfor der fortæller lidt mere.
Denne bombe er udløst langt oppe nordpå i Sri Lanka, hvor De Tamilske Tigre forsøger at holde civile tamiler som gidsler i et forsøg på at have et menneskeligt skjold så Sri Lankas hær ikke kan trænge ind til dem uden også at dræbe civile. Rigtig fejt efter min mening, og dagens selvmordsbombe havde også tamiler som mål, som var i færd med at flygte fra krigszonen oppe nordpå.
Det er en ond krig, men så længe vi som turister holder os til de sikre områder i landet og rejser med en lokal guide er der altså ikke noget at frygte.
Når vi kører omkring i den sydlige del af landet kommer vi ofte igennem militære checkpoints hvor de stopper mistænkelige biler. Når de ser at der er hvide mennesker og børn i bilen får vi altid lov at køre igennem.
Christoffer fortæller om lørdag den 7. februar
vi skulle sove et sted og byen hedder haputale. lige under hotelet lå jernbanen om natten lå vi og frøs for dig det bleste meget og vinduerne var utette om dagen skulle vi kører med tog til nuwara Eliya
Christoffer fortæller om fredag den 6. februar
vi kørte hen til et højt sted der hed worlds end lodge der var 5 km der op vi var også hen til en te-fabrik de laver 2,5 ton om dagen.
Jeg kan bedst lide din mad, far
Maden er en udfordring for drengene (og deres forældre) på denne tur. De er jo ikke så begejstrede for krydret mad, så derfor ender det tit med kylling og pommes frites, sandwiches eller toast. Nogen gange har de måttet nøjes med at spise ris.
I går da vi var på vej hjem fra et hotel i Nuwara Eliya hvor vi havde spist sen aftensmad, kom det pludselig fra Benjamin "Jeg kan bedst lide din mad, far". Ja, begge drenge har faktisk snakket om det når vi har ventet på mad vi har bestilt, at de hellere ville have min mad som de plejer at få derhjemme.
Jeg bliver selvfølgelig glad for at høre de pæne ord om min mad, men jeg tænker nu også at vi skal til at udfordre dem lidt mere med smagsoplevelser derhjemme.
De glæder sig til at komme hjem og få frikadeller, og Benjamin har også spurgt om ikke vi kan stoppe ved en McDonald når vi kommer til Danmark.
Jeg selv elsker den krydrede mad, og ofte beder jeg om at få maden så stærk som de lokale. Den krydrede mad holder også myggene væk :-)
I går da vi var på vej hjem fra et hotel i Nuwara Eliya hvor vi havde spist sen aftensmad, kom det pludselig fra Benjamin "Jeg kan bedst lide din mad, far". Ja, begge drenge har faktisk snakket om det når vi har ventet på mad vi har bestilt, at de hellere ville have min mad som de plejer at få derhjemme.
Jeg bliver selvfølgelig glad for at høre de pæne ord om min mad, men jeg tænker nu også at vi skal til at udfordre dem lidt mere med smagsoplevelser derhjemme.
De glæder sig til at komme hjem og få frikadeller, og Benjamin har også spurgt om ikke vi kan stoppe ved en McDonald når vi kommer til Danmark.
Jeg selv elsker den krydrede mad, og ofte beder jeg om at få maden så stærk som de lokale. Den krydrede mad holder også myggene væk :-)
fredag den 6. februar 2009
Christoffer fortaeller om torsdag den 5. februar
vi spiste morgenmad og så kørte vi hen til et vandfald det tog en halv time at gå ned til vandfaldet på vej der ned købte vi 2 posser af popcorn på vej der ned til vandfaldet var der en abe der hoppede og tog en af posserne med popcorn og så badet vi ved vandfaldet
Livstegn fra udflugten
Vi er ca. halvvejs i vores tur, så her er et mindre halvlegsresultat :-)
I går overnattede vi i Ella, og i dag er vi kommet til Haputale, hvor vi i eftermiddag har været ude at se en stor te-fabrik. De producerer 2,5 ton te om dagen.
I morgen tager Lisbeth og Rathnan i vanen til Colombo for Lisbeth skal hente sin gode ven John som ankommer den 8. februar. Vi andre tager med tog til Nuwara Eliya, hvor vi skal være i 2 dage, inden vi tager med tog til Colombo for at få fornyet vores visa. Vipula, som er Lisbeths kok møder os i Colombo den 9. februar og hjælper os med fornyelsen - han skal nemlig også have fornyet sit pas.
Jeg har taget rigtig mange gode billeder undervejs, som jeg glæder mig til at dele, når jeg igen kommer i nærheden af en god internetlinje.
I nat skal vi sove på et lille bitte sted, hvor vi giver 750 rupees for et 2-personers værelse. Lige ved siden af ligger et rimelig stort hotel som vi skulle give 6000 rupees for at bo på, men vi valgte at spare. Nu er vi til gengæld gået over på hotellet for at spise og bruge internetforbindelsen.
I går overnattede vi i Ella, og i dag er vi kommet til Haputale, hvor vi i eftermiddag har været ude at se en stor te-fabrik. De producerer 2,5 ton te om dagen.
I morgen tager Lisbeth og Rathnan i vanen til Colombo for Lisbeth skal hente sin gode ven John som ankommer den 8. februar. Vi andre tager med tog til Nuwara Eliya, hvor vi skal være i 2 dage, inden vi tager med tog til Colombo for at få fornyet vores visa. Vipula, som er Lisbeths kok møder os i Colombo den 9. februar og hjælper os med fornyelsen - han skal nemlig også have fornyet sit pas.
Jeg har taget rigtig mange gode billeder undervejs, som jeg glæder mig til at dele, når jeg igen kommer i nærheden af en god internetlinje.
I nat skal vi sove på et lille bitte sted, hvor vi giver 750 rupees for et 2-personers værelse. Lige ved siden af ligger et rimelig stort hotel som vi skulle give 6000 rupees for at bo på, men vi valgte at spare. Nu er vi til gengæld gået over på hotellet for at spise og bruge internetforbindelsen.
Christoffer fortaeller om opholdet hos Rathnan
Vi kørte ud til Rathnan der skulle vi sove i 2 nætter der er nogle store bølger som mig og Benjamin kunne surfe på hos Rathnan. Rathnan og nogle af de andre havde set en skildpaddemor gå op på stranden og lage æg men hun havde gravet ægne for langt ned så ville skildpadde ungerne ikke kunne kommeop så vi gravede ægne og flyttede ægne i et andet hul
mandag den 2. februar 2009
På udflugt igen
I morgen tidlig tager vi på udflugt igen.
Denne gang er det den østlige del af Sri Lanka vi tager fat på. Vi skal dog også lige et smut til Colombo.
Vi kommer til at overnatte ved:
- Yala National Park
- Ella
- Nuwara Eliya
Vi ved endnu ikke hvor længe vi er afsted og helt hvordan det kommer til at forløbe, men vi skulle gerne ende i Colombo senest den 10. februar, så vi kan få fornyet vores visa. Derefter bevæger vi os nok ned på sydkysten igen.
Jeg glæder mig til at komme afsted igen efter at vi nu har været badedyr i nogle gode dage.
Denne gang er det den østlige del af Sri Lanka vi tager fat på. Vi skal dog også lige et smut til Colombo.
Vi kommer til at overnatte ved:
- Yala National Park
- Ella
- Nuwara Eliya
Vi ved endnu ikke hvor længe vi er afsted og helt hvordan det kommer til at forløbe, men vi skulle gerne ende i Colombo senest den 10. februar, så vi kan få fornyet vores visa. Derefter bevæger vi os nok ned på sydkysten igen.
Jeg glæder mig til at komme afsted igen efter at vi nu har været badedyr i nogle gode dage.
Mission fuldført
- eller "mission accomplished", som jeg jo nok ville sige, men nu er det jo en rejseblog primært på dansk.
Nå, men jeg ville lige fortælle om en dejlig oplevelse jeg havde i går, da vi sent på dagen var ved stranden her i Unawatuna for at hygge os inden aftensmaden.
Anni og Christoffer sad på strandstole og spillede 31, og Benjamin og jeg lå og bløppede rundt i Det Indiske Ocean. Pludselig kiggede han mig ind i øjnene og sagde "Du er Verdens bedste far". Så vendte han sig om og bløppede den anden vej uden at sige mere.
Det er alle tusind-kronesedlerne værd at få sådanne små oplevelser af nærhed med drengene. Oplevelserne er der hele tiden, men denne var nok den mest konkrete og følelsesladede, for mig ihverfald :-)
Det kan jeg leve på længe.
Nå, men jeg ville lige fortælle om en dejlig oplevelse jeg havde i går, da vi sent på dagen var ved stranden her i Unawatuna for at hygge os inden aftensmaden.
Anni og Christoffer sad på strandstole og spillede 31, og Benjamin og jeg lå og bløppede rundt i Det Indiske Ocean. Pludselig kiggede han mig ind i øjnene og sagde "Du er Verdens bedste far". Så vendte han sig om og bløppede den anden vej uden at sige mere.
Det er alle tusind-kronesedlerne værd at få sådanne små oplevelser af nærhed med drengene. Oplevelserne er der hele tiden, men denne var nok den mest konkrete og følelsesladede, for mig ihverfald :-)
Det kan jeg leve på længe.
Hvad er klokken?
De første dage vi var afsted spurgte drengene hele tiden hvad klokken var, og også hvad klokken så var i Danmark.
Efter nogle dage lagde jeg uret fra mig og finder det nu kun frem engang imellem.
Drengene spørger heller ikke så ofte til klokken mere, men jeg synes dog de interesserer sig mere for det end Anni og jeg.
Jeg har flere gange været i tvivl om hvilken ugedag vi har.
Konklusionen må være at jeg er kommet derud hvor man bør være på sådan en tur. Lev i nuet og spis når du er sulten (eller rettere når børnene er sultne) :-)
Efter nogle dage lagde jeg uret fra mig og finder det nu kun frem engang imellem.
Drengene spørger heller ikke så ofte til klokken mere, men jeg synes dog de interesserer sig mere for det end Anni og jeg.
Jeg har flere gange været i tvivl om hvilken ugedag vi har.
Konklusionen må være at jeg er kommet derud hvor man bør være på sådan en tur. Lev i nuet og spis når du er sulten (eller rettere når børnene er sultne) :-)
Nye billeder fra turen, ophold hos Rathnan, og 31. Januar
Jeg har lagt en masse nye billeder og film op i disse albums:
http://gallery.atpic.com/24747
http://gallery.atpic.com/24829
http://gallery.atpic.com/24864
Der manglede også nogle filmklip fra flyveturen og lige efter ankomsten, som jeg har lagt op her:
http://gallery.atpic.com/24623
God fornøjelse.
http://gallery.atpic.com/24747
http://gallery.atpic.com/24829
http://gallery.atpic.com/24864
Der manglede også nogle filmklip fra flyveturen og lige efter ankomsten, som jeg har lagt op her:
http://gallery.atpic.com/24623
God fornøjelse.
3 dage hos Rathnan 28. - 30. Januar
Vi havde besluttet os til at have et par overnatninger hos Rathnan efter vores udflugt. Det skulle blive godt med lidt dasen på stranden efter alle de oplevelser vi havde fået.
Han har et feriested som ligger lige ned til stranden. Han og andre medlemmer i hans familie ejer et langt stræk af stranden og på hans stykke har han bygget et lille feriested hvor han har 10 værelser.
Stedet er et paradis for surfere, fordi der er rimelig lavvandet, så bølgerne bryder langt ude.
Det havde drengene også stor fornøjelse af:
http://pic.atpic.com/1202131/600
Der er nogle skægge film-klip, som viser hvordan de begge to kunne surfe på maven på nogle små boards:
http://u797.direct.atpic.com/24829/0/1202140/0.mov
http://u797.direct.atpic.com/24829/0/1202133/0.mov
Mens vi var på udflugt med Rathnan var der er en pildskadde der havde gravet æg ned på hans strand. Nogle af hans folk og turister havde set det mens den gjorde det. Problemet var bare at den havde gravet æggene alt for langt ned og at den havde gjort det i skyggen. Formålet med at grave æggene ned på stranden er at de skal ruges ud af varmen fra solen. Når æggene lå så langt nede i sande som de gjorde ville de udklækkede unger ikke kunne grave sig op.
Vi var derfor med til at gravet et nyt hul og flytte æggene:
http://gallery.atpic.com/
Du kan se Rathnans sted på kortet her:
http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF8&hl=en&msa=0&msid=110216157327324050227.00045ea27a6ba94a49ab3&ll=5.977385,80.351252&spn=0.002732,0.00419&t=h&z=18
Han har et feriested som ligger lige ned til stranden. Han og andre medlemmer i hans familie ejer et langt stræk af stranden og på hans stykke har han bygget et lille feriested hvor han har 10 værelser.
Stedet er et paradis for surfere, fordi der er rimelig lavvandet, så bølgerne bryder langt ude.
Det havde drengene også stor fornøjelse af:
http://pic.atpic.com/1202131/600
Der er nogle skægge film-klip, som viser hvordan de begge to kunne surfe på maven på nogle små boards:
http://u797.direct.atpic.com/24829/0/1202140/0.mov
http://u797.direct.atpic.com/24829/0/1202133/0.mov
Mens vi var på udflugt med Rathnan var der er en pildskadde der havde gravet æg ned på hans strand. Nogle af hans folk og turister havde set det mens den gjorde det. Problemet var bare at den havde gravet æggene alt for langt ned og at den havde gjort det i skyggen. Formålet med at grave æggene ned på stranden er at de skal ruges ud af varmen fra solen. Når æggene lå så langt nede i sande som de gjorde ville de udklækkede unger ikke kunne grave sig op.
Vi var derfor med til at gravet et nyt hul og flytte æggene:
http://gallery.atpic.com/
Du kan se Rathnans sted på kortet her:
http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF8&hl=en&msa=0&msid=110216157327324050227.00045ea27a6ba94a49ab3&ll=5.977385,80.351252&spn=0.002732,0.00419&t=h&z=18
Udflugtens 6. dag - 27. Januar
Dagen var en "rejsedag" - vi blev nødt til at køre 6-7 timer for at komme tilbage til Sydkysten igen. Det er omkostningen ved at vi har valgt at have base hos Lisbeth og tage på ture derfra at vi skal køre noget mere.
På vejen stoppede vi nogle gange for at Lisbeth og Rathnan kunne købe frugt med hjem til deres feriesteder. De havde bl.a. friske mangoer og friske ananas med hjem (yum yum).
Vi stoppede også et sted hvor vi kunne købe tøj - de havde en del ægte Columbia-varer som er produceret i Sri Lanka, så jeg rykkede to par shorts ned af hylderne og kom af med 70 kr. (ialt)
Da vi kom tilbage til Lisbeth igen crashede vi lidt på værelset med bøger, Nintendo og computer (gæt fordelingen), og lidt senere Skypede vi med Annis og mine forældre, så vi kunne fortælle lidt om hvad vi havde oplevet. Det er til stor glæde for både os og "de gamle", at vi kan Skype sammen. Det er dejligt at vi kan se hinandens ansigter, og at vi alle kan høre hvad der bliver sagt.
Hvis du ikke lige ved hvad Skype er, kan kan du læse mere om det her:
http://da.wikipedia.org/wiki/Skype
På vejen stoppede vi nogle gange for at Lisbeth og Rathnan kunne købe frugt med hjem til deres feriesteder. De havde bl.a. friske mangoer og friske ananas med hjem (yum yum).
Vi stoppede også et sted hvor vi kunne købe tøj - de havde en del ægte Columbia-varer som er produceret i Sri Lanka, så jeg rykkede to par shorts ned af hylderne og kom af med 70 kr. (ialt)
Da vi kom tilbage til Lisbeth igen crashede vi lidt på værelset med bøger, Nintendo og computer (gæt fordelingen), og lidt senere Skypede vi med Annis og mine forældre, så vi kunne fortælle lidt om hvad vi havde oplevet. Det er til stor glæde for både os og "de gamle", at vi kan Skype sammen. Det er dejligt at vi kan se hinandens ansigter, og at vi alle kan høre hvad der bliver sagt.
Hvis du ikke lige ved hvad Skype er, kan kan du læse mere om det her:
http://da.wikipedia.org/wiki/Skype
Udflugtens 5. dag - 26. Januar
Jeg vågnede tidligt, så jeg gik ud på terrassen for at kigge ud over byen med solen der var ved at stå op over bjergene - det var et flot syn. Jeg så et af de høje træer i haven ved hotellet bevæge sig og fik øje på en abe, der åbenbart også nød udsigten. Den hoppede dog hurtigt videre og jeg besluttede mig til at drible ind i seng igen og få lidt mere søvn.
Dagens oplevelse gik ud på at tage ud i Kandys botaniske have, som også er et must see for turister. Drengene brokkede sig dog lidt igen - de syntes ikke sådan en have var særlig spændende. Jeg lokkede med at tage dem hen til en hængebro i haven, som går hen over en flod. Det hjalp lidt på humøret.
Vi så også "flyvende hunde", som er nogle kæmpestore flagermus.
Jeg syntes at den botaniske have var en spændende oplevelse. Den blev opført for 700 år siden af en visionær konge. Det var specielt dejligt at være i "natur" væk fra storbyens bilos og dyttende biler.
Vi kom forbi et sted hvor der sad nogle unge mennesker og én lidt ældre mand sang. Det var dejlig at opleve, for vi kunne se at de alle havde glæde ved at synge. Jeg gættede på at det var en klasse fra universitet eller skole og deres lærer. Vi gik hen til en bænk for at sætte os ned og slappe lidt af og få noget at drikke. Mens vi sad der blev vi underholdt af et meget nærgående egern http://pic.atpic.com/1202352/600. Efter nogle minutter kom den føromtalte lærer hen til os og spurgte de obligatoriske åbningsspørgsmål: Hvor er I fra, hvor længe skal I være her, kan I lide Sri Lanka osv. Han fortalte os at han er engelsklærer for et kursus-hold fra en skole150 km længere nordpå, og at de var taget ud til turiststeder for at øve sig på at tale engelsk med turister. Hans elever kom vrimlende og snart stod de i en stor bue rundt omkring os, mens vi sad på bænken. Én af dem kom hen til mig og sagde "I would like to speak with you", og jeg svarede ham at jeg da også gerne ville snakke med ham. Der kom bare ikke så meget mere engelsk fra ham lige med det samme - han skulle åbenbart suge mere mod til sig.
Alle de unge mennesker var meget generte. Når jeg kiggede rundt på dem i halvcirklen stirrede de på os og smilte genert som en flok børn fra 1. klasse. De var meget ydmyge, synes jeg - slet ikke som danske unge der, ihvertfald på overfladen, ser meget selvsikre ud og ofte har nok i sig selv.
Jeg fik at vide at de var omkring 20 år gamle - okay én af dem sagde faktisk 27 år, men han blev hurtigt korrigeret af de andre.
Læreren stillede os en masse spørgsmål omkring Danmark og om hvad vi arbejder med - det var tydeligt at han ville hive så meget engelsk ud af mig han kunne, så eleverne kunne høre det. Jeg svarede
Jeg har ingen billeder fra mødet med de unge mennesker, for mit kamera løb tør for batteri. Det er sgu aldrig sket før...
Du kan se billeder fra Botanisk Have ved at klikke nedenfor.
http://pic.atpic.com/1202339/600
Du kan læse mere om Botanisk Have her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Botanical_Garden_of_Peradeniya
Her er Botanisk Have på kortet:
http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF8&hl=en&msa=0&msid=110216157327324050227.00045ea27a6ba94a49ab3&ll=7.272185,80.595016&spn=0.021796,0.033517&t=h&z=15
Dagens oplevelse gik ud på at tage ud i Kandys botaniske have, som også er et must see for turister. Drengene brokkede sig dog lidt igen - de syntes ikke sådan en have var særlig spændende. Jeg lokkede med at tage dem hen til en hængebro i haven, som går hen over en flod. Det hjalp lidt på humøret.
Vi så også "flyvende hunde", som er nogle kæmpestore flagermus.
Jeg syntes at den botaniske have var en spændende oplevelse. Den blev opført for 700 år siden af en visionær konge. Det var specielt dejligt at være i "natur" væk fra storbyens bilos og dyttende biler.
Vi kom forbi et sted hvor der sad nogle unge mennesker og én lidt ældre mand sang. Det var dejlig at opleve, for vi kunne se at de alle havde glæde ved at synge. Jeg gættede på at det var en klasse fra universitet eller skole og deres lærer. Vi gik hen til en bænk for at sætte os ned og slappe lidt af og få noget at drikke. Mens vi sad der blev vi underholdt af et meget nærgående egern http://pic.atpic.com/1202352/600. Efter nogle minutter kom den føromtalte lærer hen til os og spurgte de obligatoriske åbningsspørgsmål: Hvor er I fra, hvor længe skal I være her, kan I lide Sri Lanka osv. Han fortalte os at han er engelsklærer for et kursus-hold fra en skole150 km længere nordpå, og at de var taget ud til turiststeder for at øve sig på at tale engelsk med turister. Hans elever kom vrimlende og snart stod de i en stor bue rundt omkring os, mens vi sad på bænken. Én af dem kom hen til mig og sagde "I would like to speak with you", og jeg svarede ham at jeg da også gerne ville snakke med ham. Der kom bare ikke så meget mere engelsk fra ham lige med det samme - han skulle åbenbart suge mere mod til sig.
Alle de unge mennesker var meget generte. Når jeg kiggede rundt på dem i halvcirklen stirrede de på os og smilte genert som en flok børn fra 1. klasse. De var meget ydmyge, synes jeg - slet ikke som danske unge der, ihvertfald på overfladen, ser meget selvsikre ud og ofte har nok i sig selv.
Jeg fik at vide at de var omkring 20 år gamle - okay én af dem sagde faktisk 27 år, men han blev hurtigt korrigeret af de andre.
Læreren stillede os en masse spørgsmål omkring Danmark og om hvad vi arbejder med - det var tydeligt at han ville hive så meget engelsk ud af mig han kunne, så eleverne kunne høre det. Jeg svarede
Jeg har ingen billeder fra mødet med de unge mennesker, for mit kamera løb tør for batteri. Det er sgu aldrig sket før...
Du kan se billeder fra Botanisk Have ved at klikke nedenfor.
http://pic.atpic.com/1202339/600
Du kan læse mere om Botanisk Have her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Botanical_Garden_of_Peradeniya
Her er Botanisk Have på kortet:
http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF8&hl=en&msa=0&msid=110216157327324050227.00045ea27a6ba94a49ab3&ll=7.272185,80.595016&spn=0.021796,0.033517&t=h&z=15
søndag den 1. februar 2009
Udflugtens 4. dag - 25. Januar
Det var tid til at rykke teltpælene op og skifte base, for nu skulle vi ned til Kandy. Vi har hørt meget om byen fra andre så jeg glædede mig til at opleve den. Vi sov lidt længe og tog afsted ca. kl. 10.00.
Efter ca. en times køretur stoppede vi ved Dambulla Rock Temple Det var under store protester fra drengene at vi gik rundt og så på templet, men de voksne syntes at det var meget spændende og vi havde igen en dygtig guide til at fortælle os om det vi så. Templet bestod af rigtig mange naturlige grotter, hvor der var stillet Buddha-statuer op. Grotterne er lavet af flere omgange og af forskellige konger, så der var stor variation i udførelsen. Templet er ét af de tre største i landet, så det har stor religiøs betydning.
Du kan se billeder fra Dambulla ved at klikke nedenfor.
http://pic.atpic.com/1202055/600
Du kan læse mere om Dambulla her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Dambulla
Her er Dambulla på kortet:
http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF8&hl=en&msa=0&msid=110216157327324050227.00045ea27a6ba94a49ab3&ll=7.855878,80.648478&spn=0.005442,0.008379&t=h&z=17
Vi kom til Kandy sidst på eftermiddagen og Rathnan fandt et godt hotel til os. Jeg tror han nu opfatter os som luksusdyr, så derfor kører han direkte til noget med en højere standard, selvom det er lidt dyrere. Nå, det er fint nok, for jeg synes det er rarere hvis der er ordentlige forhold når vi rejser med børn. Fra hotelværelset havde vi en smuk udsigt over byen og den kunstige sø som byen er kendt for. Vi boede på øverste af 6 etager, så vi havde godt overblik. Dette hotel også var præget af spændende indretning som vi nød at opleve. Der var flere ting som inspirerede os til en ombygning vi måske kaster os over derhjemme om et stykke tid.
Vi havde lidt tid på hotellet, inden vi skulle hen til dagens sidste oplevelse - Kandy Dance. Drengene og jeg tog en tur i poolen. De beklagede sig dog over at vandet var koldt, så der blev ikke så meget action ud af det. Kandy ligger i bjergene, så den har en middeltemperatur omkring 25-26 grader og kølige nætter så derfor er poolen ikke så varm som det hav vi har været vant til at bade i ved Unawatuna.
Stedet vi skulle se Kandy Dance lå i 5 minutters gåafstand fra hotellet, så det var endnu en fordel. Mine forventninger til Kandy Dance var ikke så store - jeg vidste ikke rigtig hvad jeg gik ind til, men jeg blev meget overrasket. Danserne var meget dygtige og det var god underholdning. Det sluttede af med at nogle af danserne gik på gløder - det var specielt drengene meget imponeret over og det har talt meget om det siden. Du kan se video-klip med dansen og gløde-gangen her. Bemærk dog at det kan tage lang tid at hente afhængigt af hvor hurtig din forbindelse er:
http://u797.direct.atpic.com/24747/0/1202327/0.mov
http://u797.direct.atpic.com/24747/0/1202325/0.mov
Da vi kom tilbage på hotellet ringede vi til Danmark, for det var Thereses fødselsdag. Desværre var hun ramt af den samme influenza-epidemi som 1/5 af den danske befolkning.
Jeg har sat et Sri Lanka sim-kort i min gode gamle mobiltelefon, og med det kort kan vi ringe til Danmark for under 1 krone med mobiltelefon - fantastisk.
Her er hotellets hjemmeside:
http://www.thilankahotel.com/
Du kan se billeder og video fra Kandy ved at klikke nedenfor.
http://pic.atpic.com/1202305/600
Du kan læse mere om Kandy her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Kandy
Her er Kandy på kortet:
http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF8&hl=en&msa=0&msid=110216157327324050227.00045ea27a6ba94a49ab3&ll=7.303813,80.638275&spn=0.043589,0.067034&t=h&z=14
Efter ca. en times køretur stoppede vi ved Dambulla Rock Temple Det var under store protester fra drengene at vi gik rundt og så på templet, men de voksne syntes at det var meget spændende og vi havde igen en dygtig guide til at fortælle os om det vi så. Templet bestod af rigtig mange naturlige grotter, hvor der var stillet Buddha-statuer op. Grotterne er lavet af flere omgange og af forskellige konger, så der var stor variation i udførelsen. Templet er ét af de tre største i landet, så det har stor religiøs betydning.
Du kan se billeder fra Dambulla ved at klikke nedenfor.
http://pic.atpic.com/1202055/600
Du kan læse mere om Dambulla her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Dambulla
Her er Dambulla på kortet:
http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF8&hl=en&msa=0&msid=110216157327324050227.00045ea27a6ba94a49ab3&ll=7.855878,80.648478&spn=0.005442,0.008379&t=h&z=17
Vi kom til Kandy sidst på eftermiddagen og Rathnan fandt et godt hotel til os. Jeg tror han nu opfatter os som luksusdyr, så derfor kører han direkte til noget med en højere standard, selvom det er lidt dyrere. Nå, det er fint nok, for jeg synes det er rarere hvis der er ordentlige forhold når vi rejser med børn. Fra hotelværelset havde vi en smuk udsigt over byen og den kunstige sø som byen er kendt for. Vi boede på øverste af 6 etager, så vi havde godt overblik. Dette hotel også var præget af spændende indretning som vi nød at opleve. Der var flere ting som inspirerede os til en ombygning vi måske kaster os over derhjemme om et stykke tid.
Vi havde lidt tid på hotellet, inden vi skulle hen til dagens sidste oplevelse - Kandy Dance. Drengene og jeg tog en tur i poolen. De beklagede sig dog over at vandet var koldt, så der blev ikke så meget action ud af det. Kandy ligger i bjergene, så den har en middeltemperatur omkring 25-26 grader og kølige nætter så derfor er poolen ikke så varm som det hav vi har været vant til at bade i ved Unawatuna.
Stedet vi skulle se Kandy Dance lå i 5 minutters gåafstand fra hotellet, så det var endnu en fordel. Mine forventninger til Kandy Dance var ikke så store - jeg vidste ikke rigtig hvad jeg gik ind til, men jeg blev meget overrasket. Danserne var meget dygtige og det var god underholdning. Det sluttede af med at nogle af danserne gik på gløder - det var specielt drengene meget imponeret over og det har talt meget om det siden. Du kan se video-klip med dansen og gløde-gangen her. Bemærk dog at det kan tage lang tid at hente afhængigt af hvor hurtig din forbindelse er:
http://u797.direct.atpic.com/24747/0/1202327/0.mov
http://u797.direct.atpic.com/24747/0/1202325/0.mov
Da vi kom tilbage på hotellet ringede vi til Danmark, for det var Thereses fødselsdag. Desværre var hun ramt af den samme influenza-epidemi som 1/5 af den danske befolkning.
Jeg har sat et Sri Lanka sim-kort i min gode gamle mobiltelefon, og med det kort kan vi ringe til Danmark for under 1 krone med mobiltelefon - fantastisk.
Her er hotellets hjemmeside:
http://www.thilankahotel.com/
Du kan se billeder og video fra Kandy ved at klikke nedenfor.
http://pic.atpic.com/1202305/600
Du kan læse mere om Kandy her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Kandy
Her er Kandy på kortet:
http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF8&hl=en&msa=0&msid=110216157327324050227.00045ea27a6ba94a49ab3&ll=7.303813,80.638275&spn=0.043589,0.067034&t=h&z=14
Nye billeder 22. - 24. Januar
Jeg har lagt en hel del nye billeder og video op her:
http://gallery.atpic.com/24747
De er for 22. - 24. Januar.
http://gallery.atpic.com/24747
De er for 22. - 24. Januar.
Udflugtens 3. dag - 24. Januar
Vi startede dagen med en kort badetur i poolen - vi kunne lige nå det inden morgenmaden :-)
Vi tog ud for at se et andet ruinerne af paladset ved Polonnaruwa, som var bygget af en anden konge end ham der byggede palads på Sigirya i samme periode. Vi skulle køre i ca. en time for at komme dertil. Rathnan sagde at vi kom igennem elefant-territorie, så der var gode muligheder for at se vilde elefanter. Flere steder kunne vi se at der var højt elefant-hegn på begge sider af vejen, og der var også bygget vagt-tårne ved markerne for at bønderne kunne sidde og holde øje når elefanterne kommer efter deres afgrøder.
Den første vilde elefant vi så stod lige ved siden af vejen og spiste, så vi stoppede op for at se den og fotografere. Én af de lokale fortalte at den var blevet skudt i det ene ben af en bonde, så den kunne ikke bevæge sig hurtigt, men der var god grund til at passe på og ikke komme for tæt på den.
Vi stoppede også et sted ved en lille flod, hvor en ung fyr optrådte med varaner:
http://pic.atpic.com/1202003/600
Det var interessant at se på resterne af paladset - det er imponerende at tænke på hvilken vilje der ligger bag sådan et kæmpe byggeri på det tidspunk. Der gik dog lang tid med at se det hele, og drengene var til sidst meget utålmodige og trætte, og desværre var der en lang køretur hjem.
Benjamin nåede dog også at fiske lidt i den kunstige sø ved Polonnaruwa:
Da vi kørte hjemad var der pludselig en vild elefant på midten af vejen. Der var en mand der fulgtes med den - han tjente penge ved at sælge frugt som de forbipasserende kunne købe så han kunne få elefanten til at flytte sig. Det er et farligt erhverv, for elefanten kan jo sagtens gå amok og vælte biler. Hvad nu hvis ham fyren ikke lige er i nærheden til at give frugt.
Du kan se en video med elefanten her - hvis du altså har god tid eller en hurtig internetforbindelse:
http://u797.direct.atpic.com/24747/0/1202048/0.mov
Det endte med at vi slet ikke nåede at komme i poolen, for den var lige lukket, da vi kom hjem til hotellet kl. 19.00. Det faldt ikke i god jord hos de berygtede Kring-brødre.
Alt i alt var det dog en rigtig god dag - jeg var specielt glad for at have set så mange vilde elefanter - det er meget fascinerende.
Jeg må dog erkende at jeg er længe om at finde kameraet frem, når der er aber. Det er sjovt som man efterhånden bliver kritisk med hvad der er spændende at se og fotografere.
Du kan se billeder og video fra Polonnaruwa ved at klikke nedenfor.
http://gallery.atpic.com/24747
Du kan læse mere om Polonnaruwa her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Polonnaruwa
Her er Polonnaruwa på kortet:
http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF8&hl=en&msa=0&msid=110216157327324050227.00045ea27a6ba94a49ab3&ll=7.942627,80.997466&spn=0.005749,0.008379&t=h&z=17
Vi tog ud for at se et andet ruinerne af paladset ved Polonnaruwa, som var bygget af en anden konge end ham der byggede palads på Sigirya i samme periode. Vi skulle køre i ca. en time for at komme dertil. Rathnan sagde at vi kom igennem elefant-territorie, så der var gode muligheder for at se vilde elefanter. Flere steder kunne vi se at der var højt elefant-hegn på begge sider af vejen, og der var også bygget vagt-tårne ved markerne for at bønderne kunne sidde og holde øje når elefanterne kommer efter deres afgrøder.
Den første vilde elefant vi så stod lige ved siden af vejen og spiste, så vi stoppede op for at se den og fotografere. Én af de lokale fortalte at den var blevet skudt i det ene ben af en bonde, så den kunne ikke bevæge sig hurtigt, men der var god grund til at passe på og ikke komme for tæt på den.
Vi stoppede også et sted ved en lille flod, hvor en ung fyr optrådte med varaner:
http://pic.atpic.com/1202003/600
Det var interessant at se på resterne af paladset - det er imponerende at tænke på hvilken vilje der ligger bag sådan et kæmpe byggeri på det tidspunk. Der gik dog lang tid med at se det hele, og drengene var til sidst meget utålmodige og trætte, og desværre var der en lang køretur hjem.
Benjamin nåede dog også at fiske lidt i den kunstige sø ved Polonnaruwa:
Da vi kørte hjemad var der pludselig en vild elefant på midten af vejen. Der var en mand der fulgtes med den - han tjente penge ved at sælge frugt som de forbipasserende kunne købe så han kunne få elefanten til at flytte sig. Det er et farligt erhverv, for elefanten kan jo sagtens gå amok og vælte biler. Hvad nu hvis ham fyren ikke lige er i nærheden til at give frugt.
Du kan se en video med elefanten her - hvis du altså har god tid eller en hurtig internetforbindelse:
http://u797.direct.atpic.com/24747/0/1202048/0.mov
Det endte med at vi slet ikke nåede at komme i poolen, for den var lige lukket, da vi kom hjem til hotellet kl. 19.00. Det faldt ikke i god jord hos de berygtede Kring-brødre.
Alt i alt var det dog en rigtig god dag - jeg var specielt glad for at have set så mange vilde elefanter - det er meget fascinerende.
Jeg må dog erkende at jeg er længe om at finde kameraet frem, når der er aber. Det er sjovt som man efterhånden bliver kritisk med hvad der er spændende at se og fotografere.
Du kan se billeder og video fra Polonnaruwa ved at klikke nedenfor.
http://gallery.atpic.com/24747
Du kan læse mere om Polonnaruwa her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Polonnaruwa
Her er Polonnaruwa på kortet:
http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF8&hl=en&msa=0&msid=110216157327324050227.00045ea27a6ba94a49ab3&ll=7.942627,80.997466&spn=0.005749,0.008379&t=h&z=17
Udflugtens 2. dag - 23. Januar
Vi stod op kl. 06.00 og forlod hotellet ca. 06.45 (06.30 + Sri Lanka faktor :-) ). Vi skulle kun køre ca. 15 minutter hen til foden af klippen, så det var overkommeligt. Vi stoppede ved et tehus og fik noget at spise og drikke og det viste sig at vi også kunne købe billetter der, så det gjorde vi.
Jeg havde frygtet lidt for hvordan det skulle gå at komme op på toppen med to små børn, men det gik over al forventning og inden vi så os om var vi oppe på toppen af klippen. Fordi vi havde besluttet at starte så tidligt havde vi det næsten for os selv og det var rigtig rart. Det var det sidste stykke op, der var det hårdeste, for der gik vi på nogle stejle stål-trapper og man kunne nemt se ned og blive lidt svimmel. Inden det sidste stykke gjorde vi holdt ved løvefødderne og slappede lidt af.
Vi havde en dygtig guide til at fortælle os om alt ved Sigiriya. Han fulgtes med os i ca. 3 timer, og hans betaling var 1000 rupees (1000/20 = 50 kr.)
Du kan se billeder og video fra Sigiriya ved at klikke nedenfor.
http://pic.atpic.com/1200501/600
Du kan læse fakta om Sigiriya her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Sigiriya
Her er Sigiriya på kortet:
http://maps.google.com/maps/mm?t=h&hl=en&ie=UTF8&ll=7.957131,80.759897&spn=0.011497,0.016758&z=16&msa=0&msid=110216157327324050227.00045ea27a6ba94a49ab3
Vi var nede fra Sigiriya inden middag, fordi vi var startet så tidligt, så vi havde resten af eftermiddagen til at slappe af. Vi blev enige om at checke ud af hotellet og finde et andet, for poolen var rigtig, rigtig ulækker fordi vandet ikke var renset (ja ja, luksusturisme...). Drengene plagede om at komme i den, men vi turde ikke lade dem gøre det - jeg var sikker på at de ville blive syge af det. Det positive ved hotellet var dog at det var rigtig billigt at bo der.
Rathnan førte os til Hotel Sigiriya, som ligger næsten lige for foden af Sigiriya - man kunne se klippen fra poolområdet. Det var selvfølgelig noget dyrere at bo på dette hotel, men vi blev enige om at "give den gas", for at få noget komfort og drengene kunne lege i vandet. Det viste sig også at de havde en god restaurant og dygtige tjenere, så alt i alt var det et perfekt sted at være. Vi besluttede os at tage en ekstra dag i Sigiriya, så vi kunne nyde omgivelserne og få sjælen med os på rejsen.
Vi hyggede os et par timer ved poolen, men sidste på eftermiddagen tog vi hen til et sted lige ved siden af hotellet, hvor vi kunne få en ridetur på en elefant. Det var fantastisk at sætte sig op på det kæmpestore dyr og mærke den vuggende gang. Vi fik en tur på knap en time, og vi kom igennem tæt bevoksning og også ud i vandet. Elefantføreren har arbejdet med elefanten i 22 år, og han gjorde et godt stykke arbejde. Der var en anden fyr der fulgte med os og tog billeder af os mens vi red. Vi gave 5500 rupees for elefant-turen. Det var nok lidt i overkanten, men det var en rigtig god oplevelse.
Vi kom tilbage til hotellet og spiste aftensmad i den flot indrettede restaurant. Arkitektonisk var restauranten og store dele af hotellet en spændende oplevelse - der var brugt mange naturmaterialer f.eks. granitsten på væggene, så det var lige min stil :-)
Her kan du se hotellets hjemmeside:
http://www.serendibleisure.com/Hotel Sigiriya/
Her kan du se hvor hotellet ligger:
http://maps.google.com/maps/mm?t=h&hl=en&ie=UTF8&ll=7.950272,80.763105&spn=0.002874,0.00419&z=18&msa=0&msid=110216157327324050227.00045ea27a6ba94a49ab3
Jeg havde frygtet lidt for hvordan det skulle gå at komme op på toppen med to små børn, men det gik over al forventning og inden vi så os om var vi oppe på toppen af klippen. Fordi vi havde besluttet at starte så tidligt havde vi det næsten for os selv og det var rigtig rart. Det var det sidste stykke op, der var det hårdeste, for der gik vi på nogle stejle stål-trapper og man kunne nemt se ned og blive lidt svimmel. Inden det sidste stykke gjorde vi holdt ved løvefødderne og slappede lidt af.
Vi havde en dygtig guide til at fortælle os om alt ved Sigiriya. Han fulgtes med os i ca. 3 timer, og hans betaling var 1000 rupees (1000/20 = 50 kr.)
Du kan se billeder og video fra Sigiriya ved at klikke nedenfor.
http://pic.atpic.com/1200501/600
Du kan læse fakta om Sigiriya her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Sigiriya
Her er Sigiriya på kortet:
http://maps.google.com/maps/mm?t=h&hl=en&ie=UTF8&ll=7.957131,80.759897&spn=0.011497,0.016758&z=16&msa=0&msid=110216157327324050227.00045ea27a6ba94a49ab3
Vi var nede fra Sigiriya inden middag, fordi vi var startet så tidligt, så vi havde resten af eftermiddagen til at slappe af. Vi blev enige om at checke ud af hotellet og finde et andet, for poolen var rigtig, rigtig ulækker fordi vandet ikke var renset (ja ja, luksusturisme...). Drengene plagede om at komme i den, men vi turde ikke lade dem gøre det - jeg var sikker på at de ville blive syge af det. Det positive ved hotellet var dog at det var rigtig billigt at bo der.
Rathnan førte os til Hotel Sigiriya, som ligger næsten lige for foden af Sigiriya - man kunne se klippen fra poolområdet. Det var selvfølgelig noget dyrere at bo på dette hotel, men vi blev enige om at "give den gas", for at få noget komfort og drengene kunne lege i vandet. Det viste sig også at de havde en god restaurant og dygtige tjenere, så alt i alt var det et perfekt sted at være. Vi besluttede os at tage en ekstra dag i Sigiriya, så vi kunne nyde omgivelserne og få sjælen med os på rejsen.
Vi hyggede os et par timer ved poolen, men sidste på eftermiddagen tog vi hen til et sted lige ved siden af hotellet, hvor vi kunne få en ridetur på en elefant. Det var fantastisk at sætte sig op på det kæmpestore dyr og mærke den vuggende gang. Vi fik en tur på knap en time, og vi kom igennem tæt bevoksning og også ud i vandet. Elefantføreren har arbejdet med elefanten i 22 år, og han gjorde et godt stykke arbejde. Der var en anden fyr der fulgte med os og tog billeder af os mens vi red. Vi gave 5500 rupees for elefant-turen. Det var nok lidt i overkanten, men det var en rigtig god oplevelse.
Vi kom tilbage til hotellet og spiste aftensmad i den flot indrettede restaurant. Arkitektonisk var restauranten og store dele af hotellet en spændende oplevelse - der var brugt mange naturmaterialer f.eks. granitsten på væggene, så det var lige min stil :-)
Her kan du se hotellets hjemmeside:
http://www.serendibleisure.com/Hotel Sigiriya/
Her kan du se hvor hotellet ligger:
http://maps.google.com/maps/mm?t=h&hl=en&ie=UTF8&ll=7.950272,80.763105&spn=0.002874,0.00419&z=18&msa=0&msid=110216157327324050227.00045ea27a6ba94a49ab3
Abonner på:
Opslag (Atom)