søndag den 1. februar 2009

Udflugtens 3. dag - 24. Januar

Vi startede dagen med en kort badetur i poolen - vi kunne lige nå det inden morgenmaden :-)

Vi tog ud for at se et andet ruinerne af paladset ved Polonnaruwa, som var bygget af en anden konge end ham der byggede palads på Sigirya i samme periode. Vi skulle køre i ca. en time for at komme dertil. Rathnan sagde at vi kom igennem elefant-territorie, så der var gode muligheder for at se vilde elefanter. Flere steder kunne vi se at der var højt elefant-hegn på begge sider af vejen, og der var også bygget vagt-tårne ved markerne for at bønderne kunne sidde og holde øje når elefanterne kommer efter deres afgrøder.

Den første vilde elefant vi så stod lige ved siden af vejen og spiste, så vi stoppede op for at se den og fotografere. Én af de lokale fortalte at den var blevet skudt i det ene ben af en bonde, så den kunne ikke bevæge sig hurtigt, men der var god grund til at passe på og ikke komme for tæt på den.

Vi stoppede også et sted ved en lille flod, hvor en ung fyr optrådte med varaner:

http://pic.atpic.com/1202003/600


Det var interessant at se på resterne af paladset - det er imponerende at tænke på hvilken vilje der ligger bag sådan et kæmpe byggeri på det tidspunk. Der gik dog lang tid med at se det hele, og drengene var til sidst meget utålmodige og trætte, og desværre var der en lang køretur hjem.

Benjamin nåede dog også at fiske lidt i den kunstige sø ved Polonnaruwa:

Da vi kørte hjemad var der pludselig en vild elefant på midten af vejen. Der var en mand der fulgtes med den - han tjente penge ved at sælge frugt som de forbipasserende kunne købe så han kunne få elefanten til at flytte sig. Det er et farligt erhverv, for elefanten kan jo sagtens gå amok og vælte biler. Hvad nu hvis ham fyren ikke lige er i nærheden til at give frugt.

Du kan se en video med elefanten her - hvis du altså har god tid eller en hurtig internetforbindelse:
http://u797.direct.atpic.com/24747/0/1202048/0.mov


Det endte med at vi slet ikke nåede at komme i poolen, for den var lige lukket, da vi kom hjem til hotellet kl. 19.00. Det faldt ikke i god jord hos de berygtede Kring-brødre.

Alt i alt var det dog en rigtig god dag - jeg var specielt glad for at have set så mange vilde elefanter - det er meget fascinerende.

Jeg må dog erkende at jeg er længe om at finde kameraet frem, når der er aber. Det er sjovt som man efterhånden bliver kritisk med hvad der er spændende at se og fotografere.

Du kan se billeder og video fra Polonnaruwa ved at klikke nedenfor.
http://gallery.atpic.com/24747

Du kan læse mere om Polonnaruwa her:
http://en.wikipedia.org/wiki/Polonnaruwa

Her er Polonnaruwa på kortet:
http://maps.google.com/maps/ms?ie=UTF8&hl=en&msa=0&msid=110216157327324050227.00045ea27a6ba94a49ab3&ll=7.942627,80.997466&spn=0.005749,0.008379&t=h&z=17

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

10 minutters video-rundtur

Rejsevideo om Sri Lanka og Maldiverne