tirsdag den 17. februar 2009

Mirissa - endnu et dejligt sted

Vi kom til Mirissa igår. Det var meningen at vi skulle bo på Paradise Beach Club. Jeg havde ringet i søndags for at høre om priser og om de havde plads. Jeg fik at vide at det kostede 6600 rupees for os alle fire incl. morgenmad og aftensmad og at det ikke var nødvendigt at reservere plads.

Da vi kom igår sagde de at der var fyldt helt op, men vi kunne tage lidt længere hen ad vejen og op på toppen af bakken, så kunne vi få plads på Palace Mirissa.

Så der bor vi nu, og det har vist sig at det er bedre end Paradise Beach Club, for vi bor i en dejlig cabana med udsigt over havet. Prisen er lidt højere, men sådan er der jo så meget. Jeg har fundet ud af at ejeren er den samme, så jeg gætter på at der hele tiden har været fyldt op på Paradise Beach Club, og så sender de folk videre til det andet sted.

I morgen skal vi tidligt op, for vi skal sejle ud fra Mirissa havn for at se hvaler. Vi har hørt fra andre at der er mange hvaler der ude, så det bliver forhåbentlig en god oplevelse.

Stay tuned - hvis vi er heldige kommer der nogle dejlige hval-billeder. Alternativt kan det være jeg må nøjes med at vise nogle af de strandede hvide hvaler man kan se i Unawatuna :-)

1 kommentar:

  1. Ja de ved godt hvordan de skal kringle den - bavianer ;-) Men jeg kender det godt selv lidt i dag - man siger nødigt nejtak til kunder ;-) sådan er det.
    Det bliver spændende at høre om jeres hvaltur - håber at I får set rigtige hvaler og at det ikke bare viser sig at være en "and"
    Kan I ikke få jer en hvalgaranti?

    SvarSlet

10 minutters video-rundtur

Rejsevideo om Sri Lanka og Maldiverne