tirsdag den 23. juli 2013

På med badetøjet

Det var egentlig planen, at vi skulle have været på en guidet tur til Christiansø med Søren Sillehoved, men fordi Christoffer stadig havde smerter i foden, valgte vi at lave det om til en stranddag.

Vi tilbragte nogle dejlige timer på Balka strand, hvor Benjamin og jeg fik badet en hel del og spillet bold.




Vi kørte til Nexø for at købe noget frokost-junkmad, for udvalget i Snogebæk var noget begrænset og temmelig dyrt. Efter frokosten kørte vi sydpå igen for også at opleve stranden ved Dueodde. Jeg var glad for at vi havde været ved den noget mere børnevenlige Balka strand, da jeg så stranden i Dueodde. Benjamin var dog rimelig begejstret for bølgerne, så han kastede sig ud i dem.





På tilbagevejen nød vi igen synet af alle de hyggelige kystbyer vi kom igennem. Vi gjorde et stop i Svanneke på havnen, og drejede også lige forbi Svanneke Bryghus. Desværre kunne vi jo ikke gå en tur i byen pga. Christoffers fod :-(


Om aftenene slaskede vi i lejligheden, hvor jeg fik nulret lidt med alle de billeder jeg havde taget med mit nye kamera, og jeg fik jo også skrevet lidt dagbog på bloggen. Dejligt at have god tid :-)

Du kan se alle juli-billederne her:

2 kommentarer:

  1. Det lyder, og ser ud til på billederne, at I har en hyggelig ferie på solskinsøen.

    Hvilket kamera har du investeret i?

    SvarSlet
  2. Jeg har købt mig et brugt Sony DSC-RX100 i erkendelse af at jeg ikke gider slæbe rundt på mit spejlrefleks, men jeg vil gerne fedte med blænde osv.

    Det er lynende hurtigt, meget lysfølsomt og så kan det optage i både RAW og JPG på een gang - hvis man altså har behov for at redigere meget i billederne.

    Der er en ny model af RX100 på vej, som har indbygget wifi. Jeg tror det er derfor ham jeg købte det af ville skyde det af til kr. 2700.

    Så nu har jeg mit DMC-TZ7 til salg. Jeg har længe været irriteret over videodelen i det - synes simpelthen det tager for lang tid inden det er klart til video. Det nye er klart indenfor 2-3 sekunder.

    Her kan du se kamera-typen:
    https://picasaweb.google.com/lh/photo/-KzsVbc1tLuBNVJujoim_kyb5lBu0QGxJJh92dZAN_w?full-exif=true

    SvarSlet

10 minutters video-rundtur

Rejsevideo om Sri Lanka og Maldiverne