Advarsel: Det følgende går nok hen og bliver en anelse teknisk.
Hjemmefra havde jeg en ambition om at jeg ville geo tagge alle billederne fra Sri Lanka. Geo tagging betyder at man lægger koordinater ind i billedfilen, så man kan se hvor billedet er taget. Vha. f.eks. Google Maps kan man således efterfølgende på et verdenskort vise hvor billederne er taget - i stil med dette:
http://www.panoramio.com/map/#lt=6.016667&ln=80.25&z=4&k=2&a=1
Det synes jeg jo kunne være rigtig cool, så derfor legede jeg med det derhjemme, så jeg ikke skulle bruge for meget tid på det mens vi er afsted. Jeg fandt ud af hvordan jeg nemt kunne logge koordinaterne og tidspunkt, så jeg efterfølgende automatisk i et program kunne flette data fra koordinaterne ind i billedfilerne vha. det tidspunkt billedet er taget. Ganske simpelt og ikke tidskrævende...
Nå, men så tændte jeg for min telefon da vi gjorde holdt ved ét af værkstederne på vej ud af Colombo, og det viste sig at telefonen ikke kunne hente GPS-data fra nogen satelitter. I første omgang tænkte jeg at det jo kunne skyldes at der ikke hænger den slags satelitter hen over Sri Lanka, men ved nærmere eftertanke giver det vel ikke mening, for der findes jo mange andre lande på samme højdegrad (eller er det breddegrad... det må jeg undersøge senere, eller måske kan én eller anden skrive en kommentar og gøre mig klogere).
Ved førstkommende lejlighed (= sent om aftenen som nu, hvor de andre er gået til ro og jeg alligevel ikke kan sove endnu) googlede jeg på "gps sri lanka", og fandt frem til dette:
http://ict4peace.wordpress.com/2008/06/28/sri-lankan-government-bans-gps-in-mobile-phones/
- og jeg fandt nogle andre artikler der bekræftede det.
Hmmm... - der gik den drøm i vasken.
Jeg vil ikke give helt op overfor geotagging for jeg synes altså det er ret cool, så som en konsekvens har jeg været igennem de par programmer jeg havde fundet til automatisk at flette koordinater ind i billederne. Heldigvis har det ene program http://www.mmisoftware.co.uk/pages/photogpseditor.php mulighed for at jeg vha. et indbygget Google Map kan finde frem til koordinaterne manuelt ved at pege på et kort. Derefter kan jeg så lægge koordinaterne ind i de billeder der blev taget på det punkt jeg har markeret. Lidt bøvlet, men hvis jeg nu nøjes med at gøre det ved nogle få af billederne er det sikkert fint nok.
Nu må vi se...
Jeg har lagt det ind i nogle billeder som ikke er uploadet i skrivende stund, men det kan da være det virker når du kigger:
http://maps.atpic.com/?uid=797&clat=8&clon=80&zoomlevel=7
fredag den 16. januar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar