Tanker om tsunamien i 2004

Tanker om tsunamien

Tsunamien den 26. december 2004 fylder meget i min bevidsthed når jeg bevæger mig rundt her i området. Jeg tænker på de mange skæbner og på den omfattende ødelæggelse der herskede i dage, uger, måneder og år efter.

Her er nogle af de beretniner jeg har fået ved at tale med lokale folk om tsunamien.

Vipula, som er Lisbeths kok, mistede 7 nære familiemedlemmer. Han mistede også alle sine ejendele og minder fra et 30-årigt liv og noget af sit levebrød. Han tjener penge ved at tage folk med å dykkerture, men han mistede sit dykkerudstyr. Han mistede også sin elskede motorcykel, som har været rundt på hele Sri Lanka med. Han har endda været så langt væk som Jaffna som Tigrene kontrollerer helt oppe i Nord.

Arathnan, som hentede os i lufthavnen, var i 2004 lige begyndt at bygge sit ferieparadis for surfere nord for Unawatuna. Alt blev smadret og han måtte begynde forfra uden forsikring eller anden form for hjælp. Han har arvet jorden af sin far, og man kan se at han forstår at skabe et succesfuldt sted. Han har dygtige folk til at passe stedet når han selv er væk - det gør ham i stand til at tage på længere ture med turister. Han skal også være vores chauffør når vi tager på udflugt i næste uge.

Arathnan fortalte mig at tsunamien trak flere busser med i havet. Der er fundet indtil flere af de busser på Maldiverne - de er simpelthe blevet ført dertil af havstrømme. Selv i Indien har man fundet en bus fra Sri Lanka.

Lisbeths hus var under opførelse da tsunamien ramte, men heldigvis havde de kun lavet stueetagen og var ved at støbe dækket til førstesalen. Der var sat støtter op, så gulvet kunne hærde et par uger, og de var med til at stive det af så der kun kom en enkelt revne. Hun mistede dog cement, sand og blandemaskine samt selvfølgelig en masse andet værktøj. Hun var dog glad for at slippe med livet i behold.